|
Google redder dagen Lagt p 01/01-05 Hvis nogen skulle være i tvivl, er Google en rigtig god søgemaskine med fine faciliteter. Det kan eksempelvis komme min tidligere klub FC Blue Boys til gode, da siden ved en fejl er blevet slettet af Cliche Webhosting. Der er ikke taget backup af de daglige nyheder siden oktober måned, og hvad gør man så?
Svaret er Google, som gemmer en cachet udgave af de sider, søgerobotterne besøger. Når man søger på Google, søger man ikke direkte på Internet, men i Googles database over de websider, søgerobotterne har været forbi. I databasen gemmes tekster og billeder for de sider, der er blevet besøgt, og det er så denne database, dine søgninger foretages i. Det er også derfor, ikke alle links er helt opdaterede, for ting lagt på nettet efter søgerobottens sidste besøg findes ikke i databasen.
Når links til de fundne resultater vises, er der udover selve linket også et link til Googles database, hvor man kan se den cachede version af siden. Derfor kan man ved at skrive site:www.fcblueboys.dk fcblueboys.dk i søgefeltet finde alle de sider fra domænet www.fcblueboys.dk, hvor teksten fcblueboys.dk indgår. Det gør den på de fleste sider, fordi der er links til andre artikler på hjemmesiden, og teksten fremstår i linket. Det direkte link virker ikke, men til gengæld kan den gamle tekst findes i cachen, og derfor kan siden genoprettes indenfor kort tid. Smart, men backup er nok smartere...
Godt nytår, forresten. |