Foråret 2007 - spiller for spiller

Lagt p 24/07-07

En indledende søgen efter den bedste forsvarsopstilling endte med at falde ud til fordel for Allan Olesen, Danny Califf, Michael Jakobsen og Martin Pedersen, selvom der på grund af karantæner stadig var rokeringer i ny og næ i kæden foran Jimmy Nielsen. Midtbanespillerne er derimod alle startet inde hver gang, bortset fra en karantænedag til hver, og her har kæden heddet Siyabonga Nomvethe, Rasmus Würtz, Fredrik Winsnes og Mattias Lindström. Angrebet har været nogenlunde fast bestående af Rade Prica og Jeppe Lund Curth.

Udover de nævnte har der også været spilletid til færingerne Súni Olsen og Jón Rói Jacobsen i forsvaret, Patrick Kristensen, Thomas Enevoldsen, Thomas Kortegaard og Jens-Kristian Sørensen på midtbanen samt brasilianerne Cacá og José Mota i angrebet. Til gengæld har Thomas Augustinussen, Mahmoud El-Hajj, Simon Bræmer, Chrystiano 'Chrys' Gomez Ferraz, Darlan Pinto Pontes, reservemålmand Casper Jacobsen, Kenneth Stenild Nielsen (udlejet til Hjørring), Lasse Nielsen og Ronnie Schwartz ikke været i aktion for førsteholdet.

1. Jimmy Nielsen, 15 kampe

AaB's anfører blev i vinterpausen opereret for en lyskeskade, som i den sidste del af efterårssæsonen forhindrede ham i at tage målspark, og trods operationen døjede han hele foråret med samme skade. Operationen betød at Jimmy Nielsen først blev kampklar til sæsonstarten, hvor han dog uden problemer gled ind på holdet og fyldte sin plads ud. En lidt uheldig indsats i Silkeborg blev en enlig svale for den debuterende forfatter, som mod slutningen af sæsonen blev bedre og bedre og reddede mange point i triumftoget mod bronzemedaljerne - blandt andet ved stillingen 2-1 i den afgørende kamp om tredjepladsen. Denne redning var med en lynsnar reaktion på stregen, hvor han har sin absolutte styrke, mens han ikke har haft mange lejligheder til at vise sine evner mand mod mand. I luftspillet har man set fremskridt fra Jimmys side, da han er blevet bedre til at komme ud og blande sig på indlæg, men dødboldsituationerne er stadig ikke hans livret, da der ikke er ret meget plads at bevæge sig på. Efter næsten 400 kampe som førsteholdsmålmand i AaB har den 29-årige keeper nu fået sin drøm opfyldt og er kommet til udlandet, hvor Leicester City kommer til at nyde godt af hans evner.

2. Michael Jakobsen, 15 kampe

Efter lidt vekslen mellem venstre back og midterforsvaret i begyndelsen af sæsonen satte U/21-landsholdets anfører sig fast på en af pladserne i midterforsvaret i den sidste tredjedel af sæsonen, hvor AaB fejede næsten al modstand til side. En af grundene til at han kom tilbage på sin gamle plads var, at han som back ikke bidrog med nok i det offensive, men omvendt er hans defensive kvaliteter mere end rigeligt til at høre til blandt de stærkeste elleve, og derfor har Michael Jakobsen også som den eneste markspiller spillet fuld tid i foråret. Han har stadig ikke overvundet alle 'børnesygdommene' og laver med jævne mellemrum personlige fejl, men har til gengæld en imponerende stærk psyke og vindermentalitet, og lader ikke en enkelt fejl være skyld i, at han begår en mere. I de individuelle forsvarsaktioner hører han til blandt de allerbedste, og på grund af hans aggressivitet, fysiske styrke og ikke mindst hurtighed i både løb og retningsskift er der ikke mange angribere, han ikke kan matche.

3. Martin Pedersen, 13 kampe, 1 mål

Efter at have været mere eller mindre ude i kulden i efteråret har Martin Pedersen spillet sig ind som fast mand på holdet og er også blevet belønnet med en kontraktforlængelse. Den lille back greb chancen i Danny Califfs karantænefravær og blev foretrukket i startopstillingen på bekostning af Kasper Risgård, da alle mand var til rådighed igen, og siden da er han bortset fra en enkelt karantænedag startet inde hver gang. Mere end én karantænedag kunne det let være blevet til, da han i flere kampe har lænet sig op af advarsel nummer to eller et direkte rødt kort i stedet for en advarsel, fordi han spiller alt for hårdt i mange situationer. Defensivt har han et godt samarbejde med Mattias Lindström i venstre side, hvor han er hurtig til at komme med i svenskerens presspil, så bolden ikke kan spilles frem ad linjen, men har måske mindre fokus på at hænge sammen med det øvrige forsvar. Martin Pedersen er meget glad for at komme med frem og slår nogle rigtigt gode indlæg, og netop de offensive kvaliteter var en af grundene til at han kom med på holdet i første omgang.

4. Danny Califf, 12 kampe, 1 mål, 1 udvisning

Tre karantænedage har trukket lidt ned på helhedsindtrykket for den kompromisløse forsvarsspiller, der alligevel er kommet lidt tættere på det amerikanske landhold i løbet af foråret. De første to karantænedage var dog mere eller mindre uforskyldte, da udvisningen i sæsonpremieren var mere end tynd, og allerede ved næste gule kort - hans eneste i foråret - lå der en karantæne mere og ventede. Med Danny Califf og Michael Jakobsen i midterforsvaret og Rasmus Würtz lige foran har de færreste hold skabt ret mange chancer eller haft ret meget spil, og det har gjort det lettere for resten af holdet at lægge tryk på modstanderne. Califf er især dygtig i duelspillet, hvor han både i luften og ved jorden gør det meget svært for modspilleren at tage imod bolden. Til gengæld kniber det lidt mere med at gøre noget konstruktivt med bolden, og lidt for ofte bliver bolden sparket langt for ikke at risikere noget. Nåede lige at score sit første AaB-mål inden turneringen sluttede.

16. Allan Olesen, 10 kampe

For første gang i sin AaB-karriere måtte den rutinerede back se sig henvist til udskiftningsbænken et par gange, og herudover har to karantænedage og en familieforøgelse været medvirkende til at det kun er blevet til ti kampe i foråret. Det offensive har aldrig været Allan Olesens force, og dette var også årsagen til at Súni Olsen en periode blev foretrukket på højre back. Den 32-årige sjællænder tog dog kritikken til sig og kom mere med fremad, selvom det på grund af Siyabonga Nomvethes chancebetonede spillestil sjældent bliver til deciderede overlap. Defensivt kommer ikke mange op på siden af Allan Olesen, der trods alderen stadig har hurtigheden i behold og i forsvarskæden vel kun overgås af Michael Jakobsen på den front. Desuden ser man ikke mange placeringsfejl fra hans side, og han er god til at bakke op for de øvrige i forsvarskæden. Læser spillet godt og er god til at forhindre modspilleren i at modtage bolden, men bliver han isoleret mand mod mand og skal klare sig mod lynhurtige og driblestærke spillere som Jesper Grønkjær eller Simon B. Poulsen, kan han godt komme i problemer.

21. Kasper Risgård, 10 kampe

I efteråret udgjorde den stadigvæk urutinerede centerforsvarer med sin ro og gode boldbehandling et godt supplement til den mere kontante Danny Califf. En usikker start på foråret med flere alvorlige afspilsfejl kostede dog pladsen på holdet, hvor Martin Pedersen i stedet kom ind på holdet og Michael Jakobsen kom ind i midterforsvaret. Da manglerne i forsvarsspillet - primært i de hårde fysiske dueller - ikke længere kunne opvejes af evnerne som igangsætter, måtte Kasper Risgård ud på bænken og stille sig tilfreds med indhop i forsvaret og på hans gamle plads på midtbanen. Det blev også til en enkelt start som defensiv midtbanespiller i kampen mod Nordsjælland, men det slap han ikke videre godt fra, da han havde for mange boldtab på grund af manglende tempo i boldomgangen og naturligt nok ikke fyldte det samme som Rasmus Würtz normalt gør i det defensive.

19. Súni Olsen, 6 kampe, 1 mål

Efter et efterår ude i kulden kom færingen ligesom Martin Pedersen tættere ind omkring holdet, da der var brug for mere fremdrift på backpladserne. Súni Olsen havde allerede haft en enkelt kamp som erstatning for karantæneramte Allan Olesen, men hans første kamp som førstevalg som højre back endte 6-4. Næste kamp var mod Brøndby, hvor han blev erstattet af Allan Olesen, da føringen skulle forsvares, og herefter spillede han i lighed med holdet en halvskidt kamp i Randers, hvor han ikke kunne følge med Carsten Fredgaard. Efter dette var den færøske landsholdsspiller ikke længere en del af startopstillingen, men benyttede et af sine to indhop til at score et frisparksmål. Indsatsen i foråret rakte til en kontraktforlængelse, men at der kun blev lagt ét år til kontrakten vidner også om, at man stadig er usikre på, om han har niveau til AaB's bedste hold.

5. Jón Rói Jacobsen, 2 kampe

En korsbåndsskade kostede næsten et år uden for førsteholdet, men sidst på efteråret blev det til to kampe på en lidt uvant plads som højre back efter afbud fra både Allan Olesen og landsmanden Súni Olsen. I den første kom han skidt fra start med et par fejlafleveringer og blev bange for at tage del i spillet, hvilket var medvirkende til at holdet havde sværere ved at holde fast i bolden og endte med at spille for simpelt. Næste gang gik det langt bedre, og Jón Rói Jacobsen fik vist at han er en rolig forsvarsspiller med en fin boldbehandling.

7. Mattias Lindström, 14 kampe, 1 mål

Bortset fra en enkelt karantænedag var den meget korthårede svensker med på venstrekanten fra start hver eneste gang i foråret, men trods et hav af skudforsøg blev det kun til en enkelt mål. Nogle gange var uheld eller dygtige målmænd skyld i at det ikke blev til flere scoringer, men mange af forsøgene var også enten ukoncentrerede eller meget optimistiske. Optimisme er også noget der præger hans spillestil, for han tror hele tiden på at han kan lykkes med de ting han gør, og lader sig ikke slå ud af mislykkede driblinger, afleveringer eller skud. Denne egenskab gør også, at han på dårlige dage intet får ud af tingene, fordi han ikke falder tilbage på de enkle ting, når de svære ikke lykkes. Defensivt kan man dog altid forvente en helhjertet indsats, og oftest er det Mattias Lindström der indleder presspillet, hvorefter de øvrige hurtigt følger med. Indsatsen gælder i øvrigt også offensivt, hvor han løber meget, søger frie rum og også tager de lange løb i omstillingsfaserne. Teknisk er hans førsteberøringer, vendinger og driblinger af høj klasse, men på grund af manglende hurtighed er han alligevel ikke typen, der afgør kampe på egen hånd.

8. Fredrik Winsnes, 14 kampe, 3 mål

Den lille nordmand har været en kæmpe profil for AaB gennem foråret, hvor han har fået en mere offensiv rolle på midtbanen, mens det defensive arbejde på den centrale midtbane har været lagt i hænderne på Rasmus Würtz. At Fredrik Winsnes har fået den offensive rolle har givet stor frihed til at tage offensive løb ind bag modstandernes midtbane og på begge kanter, og har således været en central figur i angrebsspillet. Han er fantastisk til at tage fat i bolden og beskytte den indtil der opstår åbninger, og er med sit lave tyngdepunkt og gode boldkontrol også en glimrende dribler, hvilket han blandt meget andet har vist ved at lave snurretoppen adskillige gange. Trods allestedsnærværelse i offensiven bliver der også udøvet et arbejdsraseri i det defensive som kun få kan prale af. Hjemve har røvet Superligaen for en af dens allerbedste midtbanespillere, og det er Strømsgodsets held.

15. Siyabonga Nomvethe, 14 kampe, 2 mål

Den sydafrikanske troldmand er en af den slags spillere der kan afgøre en kamp på egen hånd, men han er også meget svingende i sine præstationer, og der er stor forskel på hans bundniveau og topniveau. På gode dage er han ikke til at styre og kan komme til indlæg omgivet af to-tre forsvarsspillere, ligesom han er meget aktiv i kontrafasen, hvor hans driblestyrke og ikke mindst hurtighed kommer til sin ret. Derimod er han på en dårlig dag ikke meget værd, for defensivt lader hans arbejdsindsats meget tilbage at ønske, og i den anden retning er han bange for at slå sig, har ikke den nødvendige vilje til at bryde igennem, og taber let sit tempo. Offensivt er Siyabonga Nomvethe meget afhængig af at kunne modtage bolden med mulighed for hurtigt at blive retvendt, hvilket AaB i visse kampe har opnået ved hurtigt at skifte bolden fra side til side, så der bliver plads på kanterne. Startede foråret med mange dårlige kampe, men blev bedre og bedre hen ad vejen og sluttede af med et fremragende mål i den afgørende bronzekamp.

22. Rasmus Würtz, 14 kampe, 2 mål

Skibonittens spidskompetencer har altid ligget i det defensive arbejde, og i forårssæsonen har hans ansvarsområde primært haft defensiv og kontrollerende karakter, hvilket har givet Fredrik Winsnes frihed til at blomstre med sine offensive kvaliteter. Med sin store arbejdsradius ligger Rasmus Würtz hele tiden og beskytter forsvaret mod at komme under pres. Det gør han især i kraft af sin vilje og evne til at vinde de fleste nærkampe om andenboldene i det farlige område på forsiden af forsvaret, hvilket forhindrer modstanderne i at komme til nemme afslutninger eller gå i genpres. Som kontrollerende midtbanespiller har han samtidig haft en stor rolle i det opbyggende spil, hvor han hele tiden har skullet tilbyde sig for boldholderen, enten som spilstation i opspillet eller som støttespiller for de offensive folk. Denne rolle har han udfyldt upåklageligt og med utroligt lav fejlprocent, og samtidig har det været dejligt at se, at han er blevet meget roligere med bolden og ikke er bange for at have den. Würtz har været fast med i landsholdstruppen på et af de yderste mandater og en støttespiller på klubholdet, så han bliver svær at erstatte, men heldigvis har København lagt en pæn klat penge til at finde en erstatning for.

27. Patrick Kristensen, 11 kampe, 1 mål

Den unge offensivspiller har været med i tre fjerdedele af AaB's kampe, hvor han oftest er kommet ind på højrekanten i stedet for Siyabonga Nomvethe cirka midtvejs i anden halvleg. Det er også blevet til enkelte vikariater på højre back eller på venstrekanten, hvor han også spillede i sin eneste kamp fra start. Indtil videre har Patrick Kristensen koncentreret sig om at opfylde sine defensive pligter, hvor hans arbejdsindsats er mere end godkendt, men har manglet lidt initiativ frem ad banen, hvor han har spillet på det sikre frem for at udfordre med sine hurtige fødder og gode boldbehandling. Det er dog blevet til et enkelt mål i Horsens og et flot måloplæg i Viborg, så han har da fået vist nogle af sine offensive kvaliteter, og mon ikke vi får mere at se til dem, når han for alvor vænner sig til tempoet i den bedste række.

23. Thomas Enevoldsen, 7 kampe

I modsætning til jævnaldrende Patrick Kristensen har Thomas Enevoldsen måttet nøjes med en række korte indhop, med et kvarter hjemme mod Horsens som det længste. Den boldsikre midtbanespiller med den naturlige boldomgang er hver gang kommet ind med en masse energi og en god vilje, og fysisk virker han til at være mere gearet til Superligaen end tidligere.

36. Thomas Kortegaard, 5 kampe

En startplads på den offensive midtbane og en som venstre back er, hvad det udover tre korte indhop er blevet til for den hurtige og løbestærke venstrebensspiller, der har søgt til nye græsgange i Horsens i håb om mere spilletid. Thomas Kortegaard går godt med i spillet og slår nogle gode indlæg, men har endnu manglet et lille nøk for at blive fast spiller i AaB, selvom han har været med i truppen til stort set alle kampe i næsten tre år. Forhåbentlig kommer det til at gå ham bedre i det midtjyske, hvor han er stillet en stamplads på yndlingspositionen som venstrekant i udsigt.

24. Jens-Kristian Sørensen, 1 kamp

Kun et par overtidsminutter i hjemmekampen mod Esbjerg blev det til for den kølige og boldsikre midtbanespiller, som stadig har fremtiden foran sig.

10. Rade Prica, 15 kampe, 14 mål

14 mål i 15 kampe taler sit tydelige sprog om den kroatisk-svenske angribers betydning for AaB's hold i foråret, og at ingen af målene er sat ind på straffespark gør blot præstationen endnu mere imponerende. Hans utrolige fysiske styrke gør ham i stand til at vinde de fleste nærkampe og holde fast i bolden i lige så lang tid det skal være, indtil han kan spille den videre. Ofte ser man ham lave skarpe træk og driblinger på små områder, og selvom det ikke går frygteligt stærkt, kan ingen komme ind og tage bolden fra ham. Rade Prica er dog ikke kun en opspilsstation, for han har også en vis mængde fart og driblinger i støvlerne og kan derfor spilles på mange forskellige måder, selvom førsteberøringerne ikke altid sidder lige i skuffen. Udover den fysiske styrke udgør timingen i kropstacklingerne en væsentlig faktor i hans evne til at modtage bolden, for han får ofte lige verfet modspilleren væk inden han skal modtage bolden, hvilket giver mere tid. Målene scorer han både med højre og venstre fod og med hovedet, men beslutsomheden i straffesparksfeltet varierer lidt i takt med scoringerne.

14. Jeppe Lund Curth, 14 kampe, 5 mål

Rade Pricas angrebsmakker gennem det meste af foråret minder egentlig på mange måder om Superligatopscoreren, og i hvert fald har de to spillere fundet sammen i et rigtigt godt makkerskab. Jeppe Curth er også god til at spille med ryggen mod mål og kan holde fast i bolden, når den spilles frem til ham i fødderne eller i luften. Oftest er det Rade Prica der går lidt ned i banen for at tage den første duel om bolden, mens Curth truer i dybden med sin hurtighed og sin næse for at opsnuse, hvor bolden ender, ligesom han løber mere ud i rummene bag modstandernes backs. Rollefordelingen er dog ikke mere fast end at de to angribere kan tage over for hinanden og på den måde skabe variation i angrebsspillet. Den unge angriber ser endelig ud til at blive foretrukket på den position, hvor han gør det klart bedst, for som kantspiller mangler han driblefærdigheder for at kunne gøre sig gældende for alvor. I foråret har han udover et stort arbejdsområde også scoret tilstrækkeligt mange mål til at det ikke har været på tale at bruge en anden i stedet.

18. Lucas 'Cacá' de Deus Santos, 6 kampe, 1 mål

Den lille brasilianer er blevet skubbet et trin ned ad rangstigen på grund af det gode samarbejde mellem Rade Prica og Jeppe Lund Curth. Kun to kampe fra start og fire indhop er det blevet til for den spinkle tekniker, der dog udnyttede et af indhoppene til at score et køligt mål i Horsens. Målscoringen er ellers det store minus for Cacá, som skal bruge mange chancer for at få bolden i nettet, og ellers er det manglerne i duelspillet, der falder i øjnene. I det flade spil er han dog rigtigt god og gør sig spilbar mange forskellige steder på banen, ligesom han magter at spille på små områder og har tekniske lækkerier nok på repertoiret til at stå for de chanceskabende afleveringer.

29. José Roberto Mota, 6 kampe

Klubbens eneste nyindkøb i vinterpausen nåede ikke rigtigt at gøre sig gældende i foråret, hvor han fik lyskeproblemer efter sæsonpremieren og senere fik en kraftigt vrid i anklen, da han var ved at være i form igen. Som brasilianer har han trods sit relativt store kadaver en rigtigt god boldomgang, og oftest træffer han også de rigtige valg, når han har bolden, hvilket vil sige enkelt spil krydret med tekniske lækkerier på passende tidspunkter. Mota er dog ikke den spiller der arbejder hårdest for at få fat i bolden eller forsvare en føring sidst i kampen, men omvendt kan han til tider sætte sig op til at give den fuld skrue og være meget aggressiv grænsende til overgearet. Temperamentet er sydlandsk, og eksempelvis så man ham i Viborg sparke bolden hårdt mod eget mål i protest over at Siyabonga Nomvethe ikke spillede ham i den foregående situation, hvor han ville have scoret. I skadesfri tilstand skal han nok blive en gevinst for holdet.

Skematisk oversigt over kampene

Nedenfor kan du se, hvordan det er gået i de enkelte kampe, og hvem der har spillet hvor. Det er ud fra dette skema samt mine kampreferater og naturligvis mit eget generelle indtryk, jeg har vurderet spillerne.