Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

De bedste vinder ikke altid

Lagt p 04/02-07

"Så længe bolden er rund, kan altid ske", lyder en af de mest fortærskede floskler i fodboldverdenen. At der gemmer sig en vis mængde sandhed bag flosklen, blev bevist nok en gang ved dagens indendørsmesterskaber i AaB Support Club-regi, hvor jeg var med til at slå stævnets absolut bedste hold i finalen.

Syv hold havde i år valgt at stille op til ASC's årlige indendørsturnering, hvor der kæmpes om æren og om at få lov til at repræsentere AaB i et stævne med deltagelse af hold fra de fleste officielle fanklubber i Danmark. Af disse var De Røde Hunde klart det bedste hold og vandt samtlige kampe i alle-mod-alle-puljen, men turneringen var skruet sådan sammen, at de fire bedste hold skulle spille semifinaler og finale for at afgøre mesterskabet.

Syv sejre i syv kampe inden finalen var altså ikke nok til at vinde stævnet, for i finalen havde mit hold - Bolddrengene - fundet den helt rigtige kamp at spille op til vores bedste, og med en 3-2-sejr kan jeg og de andre bolddrenge nu kalde mig ASC-mester. Holdet var nogenlunde det samme som jeg spillede med sidste år, da vi blev nummer tre i stævnet og kom med til Fair Fans Cup på et afbud og gjorde det godt. Holdets rygrad er Århus-bosiddende AaB-fans, og selvom jeg er fraflyttet, kunne jeg stadig bruges, ligesom der var en hjælpende hånd fra et par andre nordligt bosiddende spillere.

Sidste års vindere var ikke på deltagerlisten, og dermed havde vi på forhånd regnet os selv som værende i favoritfeltet, men i de første kampe spillede vi som et pund pølser og stod med kun fem point efter fire kampe. De to sidste puljekampe blev dog vundet sikkert, og så kunne vi i semifinalen få revance mod Tifo Kaos, som havde stjålet point fra os tidligere. I finalen gik det hele op i en højere enhed, og med en scoring ti sekunder før tid afgjorde vi sagen, så det bedste hold måtte nøjes med andenpladsen.

I år finder Fair Fans Cup sted i Farum i den første weekend i marts - samme weekend som træningskampene starter for både det drengehold jeg træner, og det seniorhold jeg spiller på. Derfor står jeg i en dilemma, hvor jeg ikke rigtigt ved, om jeg skal blive hjemme eller tage til det nordsjællandske. Det er den slags positive problemer man får, når man vinder...

Mere i samme kategori

Indlæg om mig selv eller andet

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk