Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Ondskabens III

Lagt p 20/12-06

"Først kom Ondskabens, så kom Ondskabens II, og nu kommer den længe ventede opfølger på de to succesfilm: Ondskabens III." Sådan nogenlunde lød De Uaktuelle Nyheder på DR2, da de præsenterede deres satireversion af Nils Malmros-filmen Kundskabens Træ, som jeg ved et tilfælde faldt over, da jeg var ude at købe julegaver.

Filmen (altså Nils Malmros' version) er blevet genudgivet på DVD i forbindelse med Nordisk Films 100 års jubilæum, hvor en lang række af deres film er blevet - ja, genudgivet - og det er jo ikke så tosset, for det er en hysterisk morsom film. Godt nok er den ikke skrevet som en komedie, men den tykke århusianske accent, som er en fast bestanddel af en Malmros-film, gør hver eneste replik til en punch-line i sig selv. Selv ikke en gennem- og overanalysering af filmen i folkeskolen har kunnet fjerne det gode indtryk, og det er vist et kvalitetsstempel.

Nordisk Film-klassikere kan kun købes i pakker (i hvert fald der hvor jeg købte Kundskabens Træ), så der fulgte også tre andre film med i handlen: Skønheden og Udyret af Nils Malmros og de to Bille August-film Zappa og Tro, Håb og Kærlighed. Ikke noget dårligt køb for en las, selvom jeg nok ikke ville have brugt penge på de andre tre film, hvis de skulle købes separat.

Zappa kunne måske godt have hevet nogle håndører op af min lomme, men de andre er jeg ikke sikker på, at jeg har set, og eftersom jeg er verdens mindste filmelsker, var de andre to nok blevet på hylderne. Men det skal nu nok blive sjovt at (gen-) se et par gode, danske klassikere.

Mere i samme kategori

Indlæg om mig selv eller andet

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Kommentarer

Af Ricco (28/12-06 kl. 12:37)
- Haha... "[...] gør hver eneste replik til en punch-line i sig selv." - Det kan ikke siges bedre. Ellers lyder det som et udmærket udvalg i pakken. Lidt urovækkende er det, at jeg forleden tænkte på, at jeg da egentlig godt gad se de to Bille-film igen. Det må være skæbnen eller noget andet utroværdigt.

Af Kasper (28/12-06 kl. 14:58)
- Godt at se, at der stadig er nogen, der følger med i min blog - det er ikke mange kommentarer, jeg har fået på det seneste :-)
Min dansklærerstuderende og dermed altvidende lillebror har i øvrigt gjort mig opmærksom på, at Tro, Håb og Kærlighed er efterfølgeren til Zappa. Det kunne godt have betydning for, hvilken rækkefølge, de skal ses i...

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk