Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Trådløs strøm

Lagt p 30/11-06

Trådløse netværk har gjort mobiliteten større hos mange brugere af bærbare computere, men bevægelsesfriheden er stadig begrænset på grund af behovet for strøm, som gør at man ikke skal være uden adgang til en stikkontakt i alt for mange timer ad gangen. Hvor mange gange har man ikke siddet og sukket efter trådløs strøm, når batteriet i computeren, mobiltelefonen, barbermaskinen ellere MP3-afspilleren har været ved at løbe tør, og man ikke lige har opladeren i nærheden?

På det verdensberømte MIT (Massachusetts Institute of Technology) er en gruppe forskere med Marin Soljacic i spidsen i gang med at udvikle en teknologi til at overføre energi mellem enheder uden fysisk kontakt med hinanden. Indtil videre er idéen i hvert fald så udviklet, at et foreslået design kunne fremlægges på en fysik-messe tidligere på måneden.

Ifølge eurekalert.org går idéen ud på, at man vil lave et energifelt ved hjælp af elektromagnetisk induktion, som dannes ved hjælp af en elektrisk spole. På den modtagende enhed sidder tilsvarende en spole, som så kan optage den udstrålede energi og bruge til at lade et batteri op og/eller forsyne enheden med strøm. Ved at gøre strålingen retningsbestemt (i modsætning til eksempelvis den mest udbredte brug af radiobølger, som er omni-direktionel) formindskes mængden af energi, som går tabt, og samtidig forstyrres andre elektroniske apparater mindst muligt.

Endnu er teknologien kun på idé-stadiet, og der er endnu ikke lavet så meget som en prototype, så der går nok en rum tid inden et færdigt system kan sættes på markedet og komme ned i menneske-priser, og derudover skal der også laves om i alle de produkter, som konsumerer den trådløse strøm. Om det nogensine bliver en del af dagligdagen kan man kun spå om, hvis man kan spå, men tanken er da tiltalende.

Mere i samme kategori

Indlæg om computerverden

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk