Foråret 2006 - spiller for spiller

Lagt p 29/07-06

I alt 22 spillere har nået at optræde for AaB i en forårssæson præget af mange skader og udskiftninger i de i alt 19 kampe. Dermed har kun de til SønderjyskE udlejede Martin Pedersen og Jacob Sørensen samt de to reservemålmænd Kenneth Stenild Nielsen og Casper Jakobsen ikke fået spilletid i betydende kampe.

De mange udskiftninger har gjort det svært for trænerduoen Erik Hamrén og Allan Kuhn at finde frem til den optimale opstilling, og således har kun Jimmy Nielsen, to forsvarsspillere, fire midtbanespillere og to angribere deltaget i tre fjerdedele af kampene. Vintersalget af Martin Ericsson og det tidlige salg af Allan K. Jepsen har kostet en hel del i det chanceskabende spil, og i det hele taget har de mange udskiftninger sammenholdt med de dårlige resultater gået ud over det flydende spil, vi så gerne vil se.

1. Jimmy Nielsen, 19 kampe

AaB's anfører startede sæsonen helt forrygende og viste i Royal League-kampene stor styrke i luftrummet, hvilket ellers altid har været hans svaghed. De hurtige reaktioner og den store koldblodighed i mand-mod-mand-situationerne har han altid haft, og også disse evner fik han lejlighed til at demonstrere i de første kampe og ikke mindst i pokalkvartfinalen mod OB, hvor han tilmed scorede et frækt mål på straffespark. Da Superligaen skulle starte, var det dog en Jimmy Nielsen i sit livs krise, vi fik at se, og i de fire første kampe kostede han tre mål, hvoraf de to i hvert fald var rene drops. Dermed kom han ikke til at fungere som samlingspunkt for forsvarskæden, hvor der var store udskiftninger undervejs, og AaB kom usikkert fra land. Normalt er han totalt upåvirket, når han laver fejl, og sidst på sæsonen fik han også spillet sig gevaldigt op og reddede flere gange point til den slunkne pointkonto.

2. Michael Jakobsen, 17 kampe, 2 mål

Sidste års helt store positive overraskelse levede ikke op til det høje niveau, men måtte i stedet se sig selv lave en hel del individuelle fejl undervejs, og hans selvmål mod Randers kostede reelt AaB muligheden for at redde sæsonen gennem pokalturneringen. Det har heller ikke været let at være Michael Jakobsen i et forår, hvor han hele tiden har måttet optræde med forskellige makkere og også har været en tur omkring venstre back i et par kampe i perioden efter salget af Allan K. Jepsen. Det er dog tydeligt, at han ikke befinder sig godt på denne position, hvor han især har svært ved at bedømme, hvornår han skal gå med frem. Med Allan Olesen på den modsatte back får midtbanen for lidt støtte med Jakobsen i venstre side, og dermed bliver det svært for holdet at holde fast i bolden. I midterforsvaret har der været så mange udskiftninger, at U/21-landsholdsspilleren ikke har fået den støtte, han som stadigvæk meget ung spiller behøver for at kunne spille på et stabilt, højt niveau. Vindermentaliteten og de individuelle forsvarsaktioner er de store styrker.

16. Allan Olesen, 16 kampe

Med Jimmy Nielsens operation kort efter Superligasæsonens afslutning fik man i Viasat Cup 'endelig' lejlighed til at se, hvem der er AaB's viceanfører. Ikke helt overraskende viste det sig at være den mest rutinerede spiller, der har været i klubben i længere tid. At denne status ikke er nogen overraskelse skyldes, at Allan Olesen ved spilstop og også til træning bruger meget tid på at vejlede sine medspillere, og også har overskud til at se og videregive, hvordan holdet skal gribe tingene an i løbet af kampen. De defensive pligter opfylder han med lige så stor stabilitet som tidligere, og han er især dygtig til at komme ind og dække af, når der kommer indlæg mod bageste stolpe. Offensivt har han aldrig været en ørn, men han har udviklet sig meget på dette punkt - eller er i hvert fald blevet mere villig til at gå med frem. Når Mattias Lindström spiller højre kant bliver det dog ikke til så meget, fordi svenskeren kan så meget på egen hånd og spiller så risikofyldt, at Olesen ikke kan tillade sig at tage ret mange chancer med overlap. Driblinger og indlæg bliver vist aldrig hans force, men han er meget sikker i pasningsspillet og er heller ikke bange for at have bolden, når det går skidt for holdet.

4. Danny Califf, 14 kampe

Den amerikanske landsholdsspiller er efterhånden mere amerikansk end landsholdsspiller, da han har mistet landsholdspladsen efter et lidt vanskeligt forår i nye omgivelser, med et nyt sprog og i et meget omskifteligt forsvar. Sproget kan godt have påvirket hans spil, for han virker som en spiller, der gerne vil råbe og dirigere hele tiden, og her går meget tabt, hvis man skal tænke for længe for at få tingene sagt. Ellers er Danny Califf en mere atletisk udgave af Bård Borgersen, som er meget agressiv og nærkampsstærk, men som er sikker uden at spille så simpelt, at det bliver umuligt at få noget spil i gang. Derudover vil han vinde for enhver pris og er ikke bange for at lave et frispark bag dommerens ryg for at forhindre en modspiller i at nå frem til målet, og hvis medspillerne giver op, får de en velfortjent skideballe. Califfs skade i pokalsemifinalen mod Randers kan meget vel have kostet en plads i finalen, og i hvert fald kostede den næsten hele resten af sæsonen, men han er klar til at tage ansvar i den nye sæson også.

36. Thomas Kortegaard, 13 kampe, 1 mål

Efter Allan K. Jepsens afgang gik der nogle kampe inden man fandt ud af, at Thomas Kortegaard var den bedste løsning som venstre back, men da han først spillede sig ind i startopstillingen, gav han aldrig pladsen fra sig. Naturligt skulle han som midtbanespiller vænne sig til at spille back, og det indebar, at han holdt sig lidt for meget tilbage, når der skulle spilles frem ad banen. Det offensive kom hen ad vejen, og i kampen mod AGF var han kampens bedste spiller og havde et utal af fremstød både på kanten, hvor han kunne komme til flere af sine gode indlæg, og ind over midten, hvor der kunne skydes på mål. Defensivt er han god mand mod mand, fordi han er ekstremt hurtig og trods sit spinkle udseende også meget stærk fysisk og god til at bruge sin krop. Han har endnu ikke har fundet helt ud af at placere sig rigtigt, så han kan bryde afleveringerne inden det bliver nødvendigt med en direkte duel, og derfor har han lidt problemer med spillere der er så hurtige, at han ikke bare kan løbe dem op. Stadigvæk en spiller, der gemmer sig lidt for meget når det går skidt, men er blevet bedre til den del også.

21. Kasper Risgård, 9 kampe, 1 mål

Det nyeste medlem af forsvarsgeledderne indledte sæsonen på et yderligt mandat i truppens midtbanegruppe, men har trods kun fire kampe i midterforsvaret overbevist om, at hans fremtid ligger her. Med en god kamp mod Lyn, hvor han havde bidrog til at Allan K. Jepsen spillede en drømmekamp, lignede Kasper Risgård ellers en spiller lige i udkanten af holdet, men Rasmus Würtz' tilbagevenden efter en skade ødelagde de drømme. Herefter blev det til sporadiske optrædener som indskifter, hvor han med dybe løb, god teknik og kampgejst bragte en lidt anden spillestil end de andre midtbanespillere. I forsvaret har han med sin teknik, ro og overblik også været en anden type end de andre, idet han stoler så meget på sig selv og sine medspillere, at han næsten altid vælger at spille bolden frem i stedet for at sparke den frem. Defensivt presser han sin mand meget hårdt og kan derfor godt lokkes langt væk fra sin position, men agressiviteten gør også, at han vinder mange bolde. At vælge de rette tidspunkter at presse på kommer med erfaringen, mens det kan være sværere at blive stærk i duelspillet i luften, hvor han har nogle mangler.

5. Jón Rói Jacobsen, 8 kampe, 1 mål

Risgårds chance for at spille midterforsvarer skyldtes en korsbåndsskade hos den oprindelige førstereserve, den færøske landsholdsspiler Jón Rói Jacobsen. Sidste sæsons bedste Frem-spiller fik allerede en mindre knæskade på træningslejren op til turneringen og var derfor ikke ordentligt i form, da hans assistance på førsteholdet blev nødvendig. Det var derfor ikke den bedste side af Jón Rói, vi fik at se, for han virkede lidt tung i vendingerne og fik heller ikke alt for meget hjælp af det øvrige forsvar, der var forskelligt fra kamp til kamp. Han nåede dog at spille en storartet kamp mod hans tidligere klub Brøndby, hvor han også fik scoret et mål på en af sine spidskompetencer, hovedspillet, som han til gengæld også nåede at score selvmål med mod Nordsjælland.

15. Allan K. Jepsen, 5 kampe

Superligaens bedste venstre back lagde helt forrygende fra land og spillede en fantastisk kamp i Oslo mod Lyn, hvor han fik brudt så godt som alle afleveringer ud på kanten og hver gang fik sat bolden godt i gang, så han kunne med i offensiven, hvor samspillet med Kasper Risgård kørte rigtigt godt. Desværre havde Vålerenga spillet i samme indendørshal umiddelbart inden AaB's kamp og set Jepsen spille efterfølgende, så en måned senere var Allan K. Jepsen skiftet til det norske.

8. Fredrik Winsnes, 19 kampe, 1 mål

Nyindkøbet fra Rosenborg var tiltænkt en dominerende, central rolle på midtbanen, og det så da også lovende ud i de første kampe, mens Rasmus Würtz var ude med en skade, og som venstre midtbane, mens Allan K. Jepsen stadig var i klubben. Med en mere tilbageholdende back fik man ikke nær så meget ud af Fredrik Winsnes, der flagrer meget rundt for at være med i det hele, og derfor blev der i lang tid eksperimenteret en del for at finde frem til en opstilling der gav plads til både Winsnes, Würtz og Thomas Augustinussen centralt. Den lille nordmand er meget synlig både offensivt og med agressivt boldpres defensivt, og er mere end villig til at tage de lange løb for at komme frem ad banen, og også i modgangstider går forrest hvad angår løb og spil. Winsnes er udstyret med en god portion vindermentalitet, der gør at han aldrig giver bolden væk frivilligt, og ad den vej har han lært at beskytte bolden, når han har den. Derfor kan man altid være sikker på at bolden ikke er tabt, hvis man spiller ham, hvilket har stor betydning for om man kan fastholde bolden og komme i angreb. Venstrefoden sender rigtigt mange fremragende dødbolde af sted, og teknisk er han meget stærk, hvilket man blandt andet fik at se ved et måloplæg mod Midtjylland.

9. Thomas Augustinussen, 19 kampe, 1 mål

Den nybagte ligalandsholdsspiller lignede langt fra en profil, da han i sæsonens første kampe behandlede bolden som en varm kartoffel, der helst skulle så langt væk som muligt. Den arbejdsomme midtbanespiller fandt dog rimeligt hurtigt tilbage til sit spil og endte også sæsonen i A-landsholdstruppen, men uden at få debut. Inden da måtte han i flere kampe og en enkelt gang fra start tilbage på sin gamle plads som angriber, hvor han var meget dominerende i luftspillet og viste god boldbehandling som target man. Da han kom ned på midtbanen fortsatte han med at komme meget med i straffesparksfeltet, men desværre har han kun lært at heade lige over overliggeren, og det kommer der ikke så mange mål ud af. I bestræbelserne på at finde den optimale midtbaneopstilling nåede Thomas Augustinussen at optræde offensivt, defensivt og i venstre side, og vanen tro blev det også til en enkelt optræden i midterforsvaret for den alsidige AaB'er, men det er altså på midbanen, landsholdet kalder.

22. Rasmus Würtz, 18 kampe, 3 mål

U/21-landsholdets anfører havde sikkert stået foran sin midtbanemakker i landsholdskøen, hvis det ikke havde været for EM-slutrunden i Portugal, hvor Rasmus Würtz var blandt de absolut bedste danskere. På grund af en skade pådraget på U/21-landsholdets træningslejr i januar blev sæsonen indledt på bænken, men ellers stod kun en karantænedag i vejen for fuld spilletid til en spiller, der ellers ofte er blevet skiftet ud tidligere. Skive-drengen er efterhånden ved at være nået så langt i sin udvikling, som han kan i den danske liga, for de sidste minusser i hans spil er godt på vej til at blive udryddet. Han er blevet meget bedre til at tage fat i kampen, når det går den forkerte vej, og viser meget mere offensivt initiativ, selvom tre straffesparksscoringer ikke er udtryk for dette. Desuden har han taget større ansvar i opspillet, hvor han er kommet mere i boldkontakt og beskytter sin bold bedre, så han kan vende med den og spille flere offensive afleveringer.

14. Jeppe Lund Curth, 18 kampe, 4 mål

Fire forårsscoringer rækker til en delt topscorertitel til den unge sjællænder, der indledte sæsonen som angrebsmakker til Simon Bræmer. Her var det først og fremmest løb i dybden og på kanten han bidrog med, mens Bræmer mere fungerede som target man, og den rollefordeling fungerede bedre og bedre efterhånden. I forhold til sin makker er Jeppe Curth hurtigere, mere bevægelig og udfordrende, ligesom han har bedre teknik og et godt blik for de chanceskabende afleveringer, og to mål i fem kampe er ikke helt tosset. Efter fem kampe som angriber kom han ned som kantspiller på midtbanen, hvor han har meget sværere ved at komme med i spillet, fordi han gemmer sig meget ude ved sidelinjen og næsten altid forsøger at blive retvendt, når han får bolden, ligesom han sjældent laver de modløb, han gør som angriber. Kan man til gengæld spille ham i dybden, kan han via sin hurtighed og sine gode førsteberøringer ofte gå forbi modspilleren, og så længe der kun er én forsvarsspiller over for ham, er hans driblefærdigheder også tilstrækkelige til at komme forbi.

7. Mattias Lindström, 13 kampe

Den indtil midt i forårssæsonen langhårede svensker blev i vinterpausen opereret i begge knæ, som havde generet ham i lang tid og hæmmet hans spil. Fri for smerter lagde Mattias Lindström godt fra land i forårssæsonen, hvor han med sin gammelkendte bevægelighed, driblestyrke og sans for at løbe i farlige positioner var en klar styrkelse af AaB's offensiv. Hans største aktiv rent teknisk er hans retningsbestemte tæmninger, som gør ham i stand til at udfordre allerede på første berøring, hvorefter hans boldkontrol, balance og knivskarpe retningsskift giver ham gode dribleevner trods den manglende hurtighed. I mindre gode kampe mangler han fornemmelse for at sætte ambitionsniveauet lidt ned, så han kan komme ind i kampen igen, og det at hans stil er meget risikobetonet, fordi han altid forsøger at lave de afgørende ting, gør det svært at spille sammen med ham. Formkurven dykkede midt på sæsonen, hvilket kostede ham en plads på bænken, men et godt, beslutsomt indhop gav ham pladsen tilbage, hvorefter han i den næste kamp pådrog sig en ankelskade, der holdt ham ude resten af foråret.

19. Súni Olsen, 12 kampe

Den kampivrige færing mangler endnu at overbevise om, at han er god nok til en plads i førsteholdstruppen, men skader har også bremset hans udvikling siden skiftet fra hjemlandet. Det startede ellers godt, da han i Allan Olesens karantænefravær fik lov til at spille højre back i blæst og snevejr mod Lyn, men selv om han fightede sig til en plads blandt de bedste AaB'ere, havde han alligevel stor andel i Lyns mål. I de efterfølgende kampe blev det til korte indhop og enkelt pladser i startopstillingen, men gode kampe var der ikke mange af, og hans fejlprocent er noget høj. Til gengæld sparker han som en hest kan rende, og sådanne spidskompetencer kan nogle gange være rare at have. I Viasat Cup efter sæsonafslutningen spillede han flere gode kampe og fik scoret et par mål, og han var blandt de få, der tog træningsturneringen alvorligt.

17. Artim Sakiri, 4 kampe, 1 mål

Den evigt skadede makedoner kom af samme grund ikke til at spille mange minutter i foråret, og set i det lys er det naturligt, at AaB ikke har ønsket at forlænge hans kontrakt. To gange har han måttet skiftes ud allerede i første halvleg på grund af skader, så reelt har han kun haft lejlighed til at vise sit fine venstreben frem i en enkelt kamp i Brøndby, hvor han til gengæld også gjorde en rigtigt god figur og scorede et mål. Havde det ikke været for et utal af skader, ville boldsikre Artim Sakiri afgjort have en rolle at spille i det nordjyske.

23. Thomas Enevoldsen, 3 kampe

To korte og et lidt længere indhop er det blevet til i sæsonens løb for den teknisk stærke midtbanespiller, men som førsteårs senior har han tiden foran sig, og da man fremover må have tre U/21-spillere ekstra med på bænken, skal han nok få mere at se til. Et godt løb med bolden og en god sparketeknik gør ham i første omgang til et emne som kantspiller, men på længere sigt kunne en central, offensiv rolle også komme på tale.

24. Jens-Kristian Sørensen, 1 kamp

En indskiftning i sidste minut mod Horsens er ikke nok til at give en bedømmelse af defensivspilleren Jens-Kristian Sørensen, der ligesom Thomas Enevoldsen er førsteårs senior.

18. Lucas 'Cacá' de Deus Santos, 16 kampe, 4 mål

Da først den lille, optimistiske dribler fik spillet sig ind på holdet, gav han ikke startpladsen fra sig igen, selvom han i vekslende spilsystemer er blevet anvendt som både den ene af to angribere, kantspiller i begge sider og enlig angriber. Trods sin beskedne størrelse er han ikke bange for at gå i duel med langt større forsvarsspillere, og han arbejder godt for holdet. Som så mange andre brasilianere har Cacá en fantastisk teknik, meget skarpe driblinger, og han er god til at holde modstanderne væk, så han kan komme til at modtage bolden, drible eller gå med i spillet. Driblingerne laver han ikke for sjov skyld men for holdets skyld, så han er trods sin finurlighed forholdsvis effektiv i sit spil. I en meget svag sæsonstart var det mål af og straffespark begået mod Cacá der holdt resultaterne fra at være decideret elendige, og siden spillede han godt i de fleste kampe og var god til at falde ned i banen og deltage i spillet. I dårligere kampe er han ikke så pågående og taber de fleste nærkampe, ligesom han bruger mange kræfter på at appellere til dommeren, men de dårlige kampe er klart i undertal.

20. Simon Bræmer, 15 kampe, 2 mål

Sidste forårs helt store komet ser ud til at have glemt de dyder, der bragte ham frem, og han virker ikke længere som en seriøs idrætsudøver, der tænker over sin kost og fremtræden. De tabte kilo, som bragte ham i form i sin tid, er kommet tilbage, og derfor kan han ikke lave de afgørende ryk, der bringer ham i afslutningsposition og giver lidt ekstra tid til at afslutte. Han startede ellers som førstevalg til angrebsposterne sammen med Jeppe Lund Curth, og samarbejdet så ud til at have perspektiver, med Simon Bræmer som en stærkt spilstation med evner og overblik til at sende makkeren af sted i dybden. Mere end et enkelt mål rakte det dog ikke til, og da han heller kom til alverden af chancer, mistede han pladsen til Cacá for siden at ryge helt ud af truppen en overgang. En masse mål for danmarksserieholdet bragte ham dog tilbage i truppen i de sidste otte kampe, hvor han fortrinsvis som indskifter nåede at fordoble forårstotalen.

11. Poul Hübertz, 12 kampe, 2 mål

Som lidt for mange andre startede den lange angriber sæsonen som skadet, og der gik derfor halvanden måned inden han kom med på holdet. Poul Hübertz er brølstærk og uortodoks, og det gør ham til en god target man, som kan holde på bolden eller vende rundt og udfordre med sine fodsålsdriblinger. Når holdet ikke spiller godt, kan han alligevel i kraft af sine individuelle kvaliteter ene mand skabe chancer til sig selv, men han forsøger også at hive medspillerne op på niveau, fordi han ikke gider tabe, og faktisk holdt han selv et ganske højt niveau foråret igennem, hvor han kun spillede en enkelt dårlig kamp. Afslutningskvaliteten led en del under at han manglede at prikke hul på målbylden, for en Hübertz med god selvtillid sparker stort set aldrig forbi mål, hvilket han også demonstrerede ved med fem mål at blive topscorer i træningsturneringen Viasat Cup efter sæsonafslutningen. Det var et Hübertz-mål i Horsens der bragte AaB tilbage på vinderkurs, og ugen efter sikrede han i sin dårligste kamp i foråret endnu en sejr, som fastholdt sejrsstimen og dermed øgede optimismen til den ny sæson.

25. Daniel Hoch, 5 kampe, 1 mål

I sine unge år blev Daniel Hoch anset som et stort angrebstalent, og det fik AaB til at give svenskeren et halvt år til at bevise sine evner. Skaderne blev dog ved med at forfølge ham, og derfor endte det med, at han kun fik halvanden måned inklusiv Viasat Cup til at gøre reklame for sig selv, hvilket han ikke gjorde godt nok til at få en længerevarende aftale. I sine kampe nåede han at give det indtryk, at han er en bevægelig, teknisk stærk og rimeligt hurtig angriber med udmærkede driblinger og et godt blik for medspillerne, og han lagde da også op til målet i pokalsemifinalen mod Randers, ligesom han selv kom på måltavlen mod Midtjylland. Disse dyder blev dog langt fra stillet til skue i alle hans optrædener, og derfor er der ikke noget at sige til, at AaB hellere vil bruge pengene på noget andet.

27. Patrick Kristensen, 3 kampe

Endnu en af de helt unge, der fik tre korte indhop i Royal League-kampene, mens det stadig var vinter. Patrick Kristensen er en lille, rapfodet angriber, som også kan optræde på kanten, hvorfra han både kan udfordre og slå gode indlæg.

Skematisk oversigt over kampene

Nedenfor kan du se, hvordan det er gået i de enkelte kampe, og hvem der har spillet hvor. Det er ud fra dette skema samt mine kampreferater og naturligvis mit eget generelle indtryk, jeg har vurderet spillerne.