Masser af fodbold

Lagt p 28/05-06

Syv kampe på to dage er hård kost, når man skal holde styr på femten lilleputspillere som det var tilfældet til Nørhalne Cup i Kristi Himmelfartsferien. Godt nok var kampene kun på 2*18 minutter, men også i pauserne mellem kampene blev der gjort flittigt brug af fodboldene, så sidst på dagen var der ikke så meget krudt i de små ben, og det samme var tilfældet for deres trænere.

Den ene dag stod jeg endda alene med ansvaret, idet cheftræneren (som også er min lillebror) var til ugens anden prøvetræning i Viborg FF, hvor han de næste par uger skal forsøge at tilspille sig en kontrakt og dermed få alle sine drømme opfyldt. Dermed var det lige pludselig mig, der skulle høre på al plagen om, hvem der måtte have lov at starte ude næste gang, om man ikke lige måtte få lov at blive sat op i angrebet i næste kamp og så videre.

Det er en lille smule frustrerende at opleve, hvordan den ene spiller efter den anden beder om at starte ude eller blive skiftet ud på grund af smerter, når de samtidig uden problemer kan rende rundt og pøle med en bold i de halvanden time mellem kampene. Omvendt varmer det hjertet at se, at de er så vilde med den lille runde, at de ikke kan lade den være i pauserne mellem kampene. Hvis bare man kunne få dem til at forstå, at det ville være bedre at spare lidt på energien til kampene.

Så havde vi måske fået en lille smule bedre resultater end de to point, det blev til i de syv indledende kampe. Placeringskampen lørdag om at undgå sidstepladsen i turneringen endte også uafgjort, men heldigvis klarede vi AB i straffesparkskonkurrence og endte på en flot 15.-plads. Måske var det gået anderledes, hvis ikke vores to vel nok bedste spillere havde meldt afbud til turneringen, eller hvis Lars (21 mål i 7 turneringskampe) ikke var blevet skadet undervejs, men omvendt var vi oppe mod spillere, der generelt var ældre og større end vores.

Vi havde nemlig valgt at stille med førsteholdet uden at tage hensyn til deres alder, selvom turneringen egentlig var årgangsopdelt, og således var de fleste modstandere to år ældre end et par af vores spillere og et år ældre end knap halvdelen. Den fysiske forskel var til at få øje på, og i flere kampe havde vi så store problemer i nærkampene, at vi ikke kunne få spillet til at køre, ligesom vi måtte indkassere en del mål på dødbolde. Forhåbentlig har spillerne lært noget af den slags modstand.

Under alle omstændigheder var jeg så træt, da vi kom hjem lørdag, at den middagslur, der skulle have varet en time, endte som tre timer. Dermed gik jeg glip af optoget til årets karneval i Aalborg, og den efterfølgende fest blev heller ikke det helt store sus, da jeg var ædru og dermed et godt stykke fra den gennemsnitlige alkoholpromille (sanseløst beruset). Til gengæld nåede jeg hjem i tide til at se det danske landshold spille noget af det bedste kombinationsfodbold, de længe har gjort, og selvom der var masser af plads til forbedringer, fryder det mit fodboldhjerte at se sekvenser med 6-8 førstegangsafleveringer i træk og masser af variation i angrebsspillet.