Efteråret 2005 - spiller for spiller

Lagt p 05/03-06

Som optakt til sæsonstarten i Superligaen kommer her med kraftig forsinkelse en vurdering af AaB's spilleres indsats i efterårssæsonen og deres styrker og svagheder. Sæsonen har været præget af en meget smal trup, der på grund af en forholdsvis høj skadesfrekvens har afstedkommet ændringer fra kamp til kamp i startopstilling, formation og spillernes positioner, og kun ganske få gange har det samme hold kunne spille to kampe i træk.

Bortset fra reservemålmændene Jens Waltorp Sørensen og Kenneth Stenild Nielsen har alle spillere haft adskillige kampe på holdet, og det har desuden været nødvendigt at have ynglingespillere med for at kunne fylde bænken ud. Samtidig er der sket ændringer i førsteholdstruppen, da Trond Andersen forlod klubben og der efter sæsonstart kom en række nye spillere til.

1. Jimmy Nielsen, 24 kampe

AaB-anføreren havde ikke det allerbedste efterår og havde eksempelvis en kostbar brøler i Esbjerg, hvor en skovtur kostede AaB et i øvrigt ufortjent point. Det er heller ikke blevet til de afgørende redninger, man er vant til at se fra hans side, så alt i alt en anonym halvsæson fra Jimmy Nielsen. Han har dog forbedret sig i sine indgreb i straffesparksfeltet, så sæsonen har ikke været spildt.

15. Allan K. Jepsen, 23 kampe

To ankelskader har gjort, at førstereserven som landsholdets venstre back som sædvanligt kun har været en enkelt kamp plus et par udskiftninger fra at spille fuld tid i efterårssæsonen. På trods af at hans makker i venstresiden har vekslet mellem Jacob Sørensen, Artim Sakiri, Thomas Kortegaard og Jeppe Lund Curth, har Allan K. Jepsen præsteret på et stabilt højt niveau, hvilket landstræner Morten Olsen også (endelig) har belønnet ham for. En enkelt fejl kostede et mål mod hans tidligere klub AGF, mens ellers ser man ikke mange fejl fra Jepsens side, selvom han selv i svære situationer har modet til at spille fodbold. Defensivt er han meget forudseende og kommer som regel imellem og opsnapper bolden, når modstanderne forsøger spille bolden ud på kanten, og efter bolderobringer tøver han ikke med at komme med frem og vise sine offensive kvaliteter.

16. Allan Olesen, 22 kampe, 1 udvisning

Som sin backkollega er Allan Olesen stensikker på en plads i startopstillingen, og kun hans kompromisløse stil har kostet ham spilletid, idet den tidligere udlandsprof og landsholdsspiller har skrabet strafpoint nok sammen til to karantænedage, hvortil kommer en tynd udvisning i årets sidste kamp. Som makker til Mattias Lindström, der tager mange risici i sit spil, holder han sig fornuftigt nok fra de vilde overlap, og offensivt hører han heller ikke til de bedste forsvarsspillere. Han er godt nok rolig og velovervejet med bolden, men mister overblikket, når han skal løbe med bolden, og har også kampe, hvor han ikke er venner med sine afleveringer. Til gengæld finder man ikke ret mange backs, der er bedre i det defensive arbejde, hvilket han også har vist i en enkelt optræden i midterforsvaret. Olesen har desuden masser af overskud til at hjælpe sine holdkammerater og komme med konstruktive kommentarer i løbet af kampen.

2. Michael Jakobsen, 20 kampe, 1 udvisning

Truppens stærkeste vindergen sidder på den unge centerforsvarer, der er yngste mand på U/21-landsholdet, hvilket man også fik at se med et viljestærk måloplæg i 3-0-sejren over Brøndby. I kampe, hvor AaB ikke har kunnet få spillet til at fungere, har Michael Jakobsen som regel trådt frem og som en af få på holdet vundet sine dueller. Netop duelspillet er hans stærke side, idet han er hurtig og altid holder sig på benene i mand-mand-situationerne, og det gør ham umulig at slippe forbi. Til tider går det lidt hårdt for sig, hvorfor han har haft fire karantænedage i efteråret, hvoraf to dog skyldtes en helt urimelig udvisning i Viborg. Individuelt fantastisk, men mangler stadig noget i det holdmæssige, hvor der af og til sker brist, hvilket kan skyldes, at han er så fokuseret på bolden og den næste duel. Efter et fremragende efterår kostede han begge mål mod København, hvor han efterfølgende lignede en rystet mand, men allerede inden pausen havde han samlet sig igen, hvilket vidner om en stærk psyke hos en så ung spiller. Der er også grund til at fremhæve hans knaldhårde, præcise pasninger frem ad banen.

5. Ole Tobiasen, 16 kampe, 1 mål, 1 udvisning

Efter Trond Andersens skifte til Brøndby blev Ole Tobiasen hentet til på en lejeaftale, og han greb chancen med det samme, men i den sidste ende var det ikke nok til at AaB ville satse på ham. Tobiasen gik ellers fra start ind og tog ansvar ved at være meget synlig og hørbar i opspillet, og han er gladere for at spille fodbold langs græsset end Trond er. En teknisk stærk og offensivt indstillet centerforsvarer, der også gør en glimrende figur som back, hvor han i to tilfælde har vikarieret. Lidt tung i vendingerne, men placeringsstærk og god til at komme først på bolden, og med overskud til at få noget konstruktivt ud af de vundne dueller. Ikke bange for at have bolden med modspillere omkring sig, og også glad for at træde lidt frem fra forsvarskæden for at tage del i spillet.

4. Marco Reda, 12 kampe

Canadieren passer næsten fuldstændigt på beskrivelsen af Ole Tobiasen, men det er dog svært at forestille sig Marco Reda som back. Omvendt han har i flere tilfælde gjort en glimrende figur som defensiv midtbanespiller i slutningen af kampene, hvor hans hovedspil, nærkampsstyrke og kølighed med bolden har kommet til sin ret. Langsom, men dirigerende spiller, der med klogt spil går forrest når det gælder, og også blander sig i spillet med bolden. Uheldigt for ham blev han skadet i slutningen af optakten til forårssæsonen 2005, hvorfor Michael Jakobsen overhalede ham i kampen om pladsen i startopstillingen. I foråret døjede Marco Reda med følgeskader, og også i efteråret har flere småskader forhindret ham i at kunne gøre krav på en fast plads. Synd, for han er en glimrende fodboldspiller, der giver meget til holdet.

8. Trond Andersen, 7 kampe

Godt en måned inde i sæsonen udnyttede Trond Andersen en klausul i den nyligt underskrevne kontrakt til at smutte til Brøndby. Derfor blev det kun til sæsonens første syv kampe i den bolsjestribede trøje, og de kastede kun seks point af sig, blandt andet fordi en dumt boldtab kostede et mål i sæsonens anden kamp, der sandsynligvis kostede sejren. Den iskolde nordmand er en dygtig forsvarsspiller, men har det svært mod fysisk stærke angribere, og er ikke specielt synlig, når det brænder på. Til gengæld har han en evne til at redde bolden på stregen, hvilket han rundt regnet nåede at gøre ti gange på sine to år i AaB.

22. Rasmus Würtz, 22 kampe, 2 mål

Efter Allan Gaardes afgang betød en ny rollefordeling en lidt mere tilbagetrukket rolle på midtbanen til Rasmus Würtz, som nu skulle bestemme mere af spillet. Desværre forhindrede to ankelskader ham i at komme ordentligt i gang med sæsonen, og i efterveerne efter skaderne formåede han ikke at indtage en dominerende rolle på et hold, der kom i større og større pointefterslæb. Det kostede også på selvtilliden for U/21-landsholdets anfører, der godt nok som altid var determineret og utroligt nærkampsstærk på midtbanen, men ikke havde overskud til at tage ansvar for opspillet. Det kom dog tilbage, og mod slutningen af sæsonen blev Würtz stærkere fra kamp til kamp, da han viste sig frem som en god boldfordeler, som godt nok mest spiller sidelæns, men også har blik for afleveringer igennem midtbanekæden. Når han han overskud til at bestemme spillet er han lige til landsholdstruppen, men med en forestående EM-slutrunde for U/21 bliver det nok ikke til mange udtagelser i foråret.

36. Thomas Kortegaard, 20 kampe, 1 mål

Den lynhurtige midtbanespiller har på ingen måde kunnet betragtes som fast mand på holdet, men er alligevel den midtbanespiller, der spillede næstflest kampe i efteråret. I starten af sæsonen blev det til flere fremragende optrædener på den centrale midtbane, som er hans bedste position. Når han får mulighed for at blande sig i spillet har han meget at bidrage med, men han mangler lidt karakter i svære tider, hvor han gemmer sig for meget. Med sin hurtighed og gode indlæg har han også evner som kantspiller, men forsvinder let ud af kampene fra den position, fordi han holder sig for meget ude ved sidelinjen. Omvendt har Kortegaard haft mange gode indhop fra udskiftningsbænken, når hans megen energi har skullet fyres af på kort tid og han derfor har bevæget sig mere rundt og let har kunnet frigøre sig fra trætte modspillere. Det er også blevet til en enkelt indsats som venstre back, hvor det ikke gik ret godt på et dårligt spillende AaB-hold, og han kan i det hele taget af og til virke en smule ukoncentreret i forsvarsspillet.

7. Mattias Lindström, 19 kampe, 2 mål

Efterårssæsonen blev stort set ødelagt af smerter i knæene, for godt nok spillede Mattias Lindström bortset fra en periode på fem kampe hver eneste gang, men han kom aldrig op i de omdrejninger, han var i i foråret. På grund af smerterne manglede han eksplosivitet i sine højt anlagte driblinger, og det gjorde sig især gældende efter pausen, når benene var blevet kolde. Han løb stadig alle de rigtige steder hen, men i retningsskiftene manglede det sidste, og hans karakteristiske glidende tacklinger blev det heller ikke til mange af. De gode indlæg og det gode spark fra distancen blev stadig vist frem, men eftersom driblingerne ikke lykkedes så godt, var der naturligt nok færre af den slags. Sidst på sæsonen blev han også brugt i en mere central rolle på midtbanen, hvor han viste godt blik for spillet, men alligevel ikke var så synlig som en Lindström i topform ville være.

9. Thomas Augustinussen, 16 kampe, 4 mål

Thomas Augustinussen fortsatte de gode takter centralt på midtbanen, hvor han efter afskeden med Allan Gaarde var den spiller, de lange afleveringer blev slået efter. Hovedspilsstyrken har også været tydelig ved modstandernes standardsituationer, hvor han utroligt tit får headet væk, men offensivt udviser han ikke samme styrke, idet de fleste hovedstød går over mål. Samtidig indtog han en mere offensiv rolle på midtbanen med masser af dybe løb, og i de første kampe var han den spiller, der havde flest chancer, men målscoring er ikke hans stærke side. Som nødløsning er Augu to gange blevet brugt i forsvaret, hvor han spillet med fint overblik, men han er ikke agressiv nok til at klare sig mod fysisk stærke angribere. Efter halvanden måneds skadespause på grund af en mystisk knæforstuvning var han tilbage til sæsonens sidste tre kampe, hvor han godt nok var et stykke fra topformen og derfor holdt sig fra de dybe løb, men alligevel overbeviste nok til at komme med i ligalandsholdstruppen. I øvrigt blev han ikke skiftet ud en eneste gang, når der ses bort fra den kamp, hvor knæskaden kom til udtryk.

14. Jeppe Lund Curth, 15 kampe, 6 mål

Nyindkøbet var længe om at komme sig over en række skader i sin første tid i klubben, men bed sig i takt med medspillernes skader fast på holdet på skiftende positioner. Som ung professionel i Feyenoord har han vænnet sig til at spille i et højere tempo end det der spilles i herhjemme, hvilket kan ses på hans førsteberøringer, og samtidig giver han alt hvad han har i nærkampe og i løbearbejde. 6 mål i 15 kampe, hvoraf kun de to har været som angriber, vidner om en god træfsikkerhed, og han har da også et godt spark til bolden. Som kantspiller søger Jeppe Curth meget dybt og ind bag forsvaret, hvilket gør ham god i kontrafasen, men mindre synlig i etableret opspil. Til gengæld bevæger han sig meget rundt som angriber og har gode modløb, vendinger og vinklede førstegangsafleveringer, så måske er det hans bedste position. Her har han i hvert fald også mulighed for at udnytte sin hurtighed ved dybe stikninger og sin springkraft ved indlæg.

17. Artim Sakiri, 12 kampe, 2 mål

Makedoniens landskampsrekordholder og tidligere anfører har været for meget skadet til at han har kunnet gøre den forskel på AaB-holdet, hans evner egentlig beretter til. Som midtsøgende venstrekantspiller med det kølige overblik og en fantastisk venstrefod burde han være en perfekt makker til Allan K. Jepsen, og samtidig skulle han kunne være så synlig i opspillet, at den manglende erfaring på den resterende del af midtbanen ikke kom negativt til udtryk. Med en utal af småskader har Artim Sakiri ikke været i form til at træde afgørende i karakter, selvom han i flere tilfælde har vist sig som en rigtig god spiller, eksempelvis med to mål mod Brøndby. I nogle kampe flyder han meget rundt og gør sig spilbar, mens han i andre kan virke lidt sløv, og defensivt er der ikke meget i Sakiri. Hans giftige frispark og hjørnespark har kastet flere assists af sig, men han har trods flere farlige forsøg ikke haft held med de direkte varianter. Vil meget gerne lave den afgørende pasning og har også teknikken til at lave de præcise sideskift og dybe afleveringer, men kommer også til at miste bolden meget med de risikable chanceskabende afleveringer.

26. Jacob Sørensen, 12 kampe

Taz var udset til at skulle udfylde hullet i venstresiden efter Allan Gaardes afgang, men gled ud af holdet ved Artim Sakiris ankomst og formåede ikke at tiltvinge sig pladsen igen trods Sakiris mange skader. Jacob Sørensen er en vanvittigt hurtig kantspiller, der er rigtigt god, når han kan udfordre med fronten mod modspilleren, men han befinder sig ikke godt på små områder og skal derfor helst have bolden fra siden for at have tid nok til at vende sig rigtigt inden driblingerne. Trods flere år omkring førsteholdet er der ikke sket de helt store fremskridt, hvorfor han nok ikke skal regne med at få forlænget sin kontrakt med AaB, når den ophører efter forårets lejemål i SønderjyskE.

19. Súni Olsen, 9 kampe, 1 mål

Den færøske landsholdsspiller kom til AaB en lille måned inde i sæsonen og viste med et brag på overliggeren allerede i debutkampen, at han kan sparke til en fodbold. I pokalkampen mod Midtjylland gjorde han det endda så godt, at hans frispark endte i nettet, hvormed AaB kvalificerede sig til kvartfinalen. Som man kan forvente af en færing, er Súni Olsen en hårdtarbejdende spiller med masser af energi, som går til stålet og blander sig i det hele. Teknisk er han også glimrende, men mangler noget kølighed med bolden, hvilket går ud over pasningsspillet, og han mangler stadig at overbevise om sine kvaliteter. Efter at have tilbragt det meste af efteråret i udkanten af truppen fik han den sidste del af sæsonen ødelagt af et brækket ben.

38. Kasper Risgård, 8 kampe, 1 mål

Risgård er en helt anden type end de andre midtbanespillere, hvilket i et par tilfælde har været med til at vende billedet, når han er blevet skiftet ind. Lidt af et kondifænomen, der hele tiden søger væk fra sin position på kanten for at løbe ind mod midten, i dybden eller i straffesparksfeltet med det formål at kunne få bolden i frie rum. Netop et løb ind i straffesparksfeltet gav den afgørende scoring mod Esbjerg i en kamp, hvor AaB ellers havde svært ved at åbne for Esbjergs kompakte defensiv. En boldsikker kantspiller med et godt blik for spillet og modet til at udfordre, men mangler noget antrit for at være en typisk kantspiller. Noget tyder på, at Kasper Risgård er ved at have kæmpet sig ind omkring holdet, for efter kun 10 minutters spilletid i den første tid under Erik Hamrén, hvoraf skader har sin del af skylden, blev det til otte kampe i efteråret.

23. Thomas Enevoldsen, 2 kampe, 1 mål

Ynglingespilleren fik debut i sæsonens anden kamp, gik uimponeret til sagen og var ikke bange for at udfordre modspillerne. Thomas Enevoldsen har en naturlig omgang med bolden og et glidende løb, og virker også meget rolig og velovervejet, når han er under pres. I hans anden kamp blev det til en scoring, og vi kommer helt sikkert til at høre mere fra Peter Enevoldsens talentfulde søn.

18. Martin Ericsson, 24 kampe, 5 mål

Den uovertrufne pasningsspiller har for ofte været alene om at søge de frie rum på forsiden af modstandernes forsvar, hvorfor AaB hjemme mod kompakte hold nogle gange har haft svært ved at trænge igennem med etableret opspil. Hans rolle har været at få spillet til at glide, og det har han oftest gjort med modløb eller løb på kanten, hvilket har haft den konsekvens, at han har manglet i straffesparksfeltet. Det er nu heller ikke som afslutter, Martin Ericsson har sin styrke, for han sparker næsten altid lige over mål, når han kommer til afslutninger. Desuden kan han godt have gummiben i de afgørende situationer, som eksempelvis det misbrugte straffespark i sidste minut mod AGF. Sæsonen har været tilbragt som skiftevis angriber og offensiv midtbanespiller, og hvor sidstnævnte position tidligere har svækket defensiven, har en meget determineret svensker gjort sit til, at det ikke skulle være tilfældet. Hans store betydning for holdet antydes af, at han har spillet fuld tid i samtlige kampe, når der ses bort fra to udskiftninger på sammenlagt et kvarter i kampe, hvor AaB har ført med tre mål.

20. Simon Bræmer, 24 kampe, 7 mål

Også Simon Bræmer har deltaget i samtlige kampe, men han er oftest blevet skiftet ud undervejs, ligesom han har måttet finde sig i at starte på bænken. De forholdsvis mange minutter på bænken hænger kraftigt sammen med, at chanceudnyttelsen har været en del lavere end i forårssæsonen, hvor alt han rørte gik i mål, men de syv mål gør ham alligevel til AaB-topscorer. Den kropsstærke og agressive angriber er god til at spille med ryggen mod mål, hvilket også er nødvendigt som holdets eneste spydspids. Han har til gengæld haft svært ved at finde sin rolle, når han har haft Poul Hübertz som makker, og han har skullet løbe efter nedfaldsbolde i stedet. Ellers har Bræmers opgave været at true med dybe løb for at strække modstanderholdet ud, og her er han god til at finde plads bag modstandernes backs, når de er søgt med frem. Hans høje kampantal havde været lidt lavere, hvis ikke der hele tiden var løbet skader ind fra medspillerne, for godt midtvejs i sæsonen var han så slidt, at han var tiltænkt et hvil for at samle ny energi.

11. Poul Hübertz, 19 kampe, 1 mål

Nytilgangen fra Herfølge har ikke helt levet op til forventningerne i sin første halvsæson, men har også været uheldig med sygdom og skader, som har forhindret ham i at komme helt i gang. Poul Hübertz er en fantastisk stærk angriber med store individuelle kvaliteter, men mangler lidt i det hurtige spil langs jorden, hvor hans førsteberøringer og afleveringer ikke er tilstrækkeligt gode. Trods sin højde er han ikke specielt god med hovedet, for godt nok vinder han langt de fleste dueller, men det virker af og til tilfældigt, hvor bolden ryger hen. Til gengæld er han god til at tage imod bolden, holde på den og udfordre, og han sparker på alt. I starten ramte han målet på praktisk talt alle sine skud, selvom han skyder på de mærkeligste tidspunkter, men præcisionen dalede i takt med at selvtilliden sev ud på grund af manglende mål og manglende spilletid. Lidt af en humørspiller, der er meget svag og doven på de dårlige dage, men på de gode dage kan afgøre tingene på egen hånd.

27. Patrick Kristensen, 2 kampe, 1 mål

Ligesom Thomas Enevoldsen en ynglingespiller med en tidligere førsteholdsspiller som far. Patrick Kristensen startede overraskende overraskende på banen mod OB og kvitterede med et debutantmål, hvor han viste et meget kort aftræk. En meget lille spiller, der er hurtig på fødderne, skarp i vendingerne og også har blik for den chanceskabende aflevering.

Skematisk oversigt over kampene

Nedenfor kan du se, hvordan det er gået i de enkelte kampe, og hvem der har spillet hvor. Det er ud fra dette skema samt mine kampreferater og naturligvis mit eget generelle indtryk, jeg har vurderet spillerne.