Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Fem centimeter fra berømmelse

Lagt p 19/01-06

Hvis du åbner for 22-nyhederne i aften på TV2, vil du se en historie om en begivenhed, en ting eller en person, som ikke er mig. Sådan burde det ikke have været.

Ved firetiden blev jeg ringet op af en journalist fra TV2's nyhedsafdeling, som havde hørt om mit speciale og ville lave en reportage til den sene nyhedsudsendelse. Nyhederne slutter jo altid med en god eller sjov nyhed, så seerne kan glemme alle de dårlige ting, der er sket rundt omkring i verden, og i anledning af Åbent Hus-arrangementet på IHA var valget faldet på mig og mit speciale. Jeg og de andre udstillere var der med det formål at give omverdenen eksempler på, hvad en ingeniør kan finde ud af, og findes der en større omverden end TV2-nyhederne?

Projektudstillingen sluttede klokken seks, og eftersom tv-holdet skulle fra hovedkontoret i Odense til Ingeniørhøjskolen i Århus, kunne de kun akkurat nå det inden lukketid - og det kunne de så ikke alligevel, fordi der var så meget sne og deraf følgende kø på vejene, at de ved femtiden ringede og meldte afbud, da de opgav at nå frem til tiden. I mellemtiden havde jeg gået og bildt mig selv ind, at det kunne være meget sjovt at blive anerkendt på landsdækkende tv for sin forskning, men der kom altså 5-10 cm sne i vejen. Nu skal jeg så i stedet overbevise mig om, at det garanteret var blevet en forfærdelig tv-optræden, og det går det lidt trægt med.

Mere i samme kategori

Indlæg om mit speciale

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk