|
Karriereskift Lagt p 05/01-06 Med kun seks dage til afslutningen af min uddannelse har jeg nu skiftet uddannelsesretning, så jeg efter specialeeksamen kan kalde mig Civilingeniør i Teknisk Informationsteknologi med specialisering i Distribuerede Realtidssystemer. Det har hele tiden været meningen, at mine medstuderende og jeg skulle være ingeniører når vi var færdige, men først nu har Århus Universitet (eller er det Ingeniørhøjskolen i Århus) fået tilladelse til at uddanne den slags.
Derfor fik vi kort før jul en skrivelse om, at vi kunne få lov at skrive cand.polyt i stedet for cand.scient på visitkortet efter endt uddannelse, hvis vi søgte om at blive overflyttet til den studieretning, der netop er givet tilladelse til. Efter ansøgningen er alle kurser blevet overflyttet til den nye ordning - desværre ikke med højere karakterer ;-) - og ellers fungerer alting som hidtil. Om den nye titel så giver flere penge i lønningsposen kan man kun gisne om, men de skal da være velkomne, hvis det er. |