15/02-04 Første indbrud

Lagt p 16/02-04

Så skete det endelig. Søndag morgen var der indbrud i den blok, jeg bor i, og fra fællesstuen blev der snuppet en CD-afspiller og en Xbox. Ejvind fra kollegiet hørte lidt rumsteren ved nitiden men tænkte ikke nærmere over det, og da han så senere kom ud i fælleslokalet, var der altså nogle ting, der manglede.

Xboxen var kun en måned gammel, men efter sigende er rekorden et fjernsyn, som blev stjålet dagen efter, det blev købt. Politiet har åbenbart opgivet området, for de gad ikke sende folk ud for at kigge på sagen. De ville bare skrive en rapport, og så sende en kopi, og ellers vil de ikke gøre noget ud af det. Det er åbenbart en rutinesag for dem. Velkommen til Gjellerupparken, siger jeg bare.

Spansk fodbold og kulturforskelle

Bortset fra det med indbruddet, har det været en rigtig god weekend med fodbold i tv hele tiden. Manchester United-Manchester City, Fulham-West Ham, Sunderland-Birmingham, Real Sociedad-Athletic Bilbao, Arsenal-Chelsea, Liverpool-Portsmouth, Barcelona-Atlético Madrid og Real Madrid-Valencia. Jeg har også andet at lave, så jeg så de fleste af kampene med et halvt øje, men det er alligevel rart at have fået TV Danmark 1 og TV2 Zulu.

Sociedad-Bilbao var en rigtig lokalgyser, hvor kampen om herredømmet i Baskerlandet betød, at kampen blev monster-intensiv. I starten af kampen var der fuld fart over feltet, og Sociedad havde to skud på stolperne, inden Yeste bragte Bilbao foran efter 13 minutter. Yeste er en fremragende fodboldspiller, som er meget eksplosiv og alligevel elegant, og så har han en rigtig god teknik og et godt spark. En storspiller i svøb, tror jeg. Resten af kampen blev desværre dårligere og dårligere i takt med, at intensiteten gav sig til udslag i flere og flere frispark. Sociedad fik i øvrigt udlignet til 1-1.

Indtil da blev der spillet fodbold i topklasse, som man ofte ser i Spanien. Også i de andre topkampe i Primera Division denne weekend blev der momentvis vist pasningsspil af verdensklasse, men også her blev der i perioder gået lige lovligt hårdt til stålet. Det er tit, når der står så meget på spil, at kampen bliver ødelagt af hårdt spil. Europæiske kampe har sjældent det der indbyggede had, og derfor bliver kampene tit større oplevelser. Man ser de også i landskampe mellem for eksempel to Balkan-lande eller to sydamerikanske lande. Hvis de spiller mod andre lande, kan de spille fremragende fodbold, men spiller de mod hinanden, ødelægger de det hele. Det er oftest, når to forskellige stilarter mødes, at kampene bliver rigtigt store.

FA Cup og Championship Manager

De engelske kampe var en blandet landhandel, hvor det især var ærgerligt, at Chelsea spillede en dårlig kamp og fortjent tabte til Arsenal. Jeg havde håbet på en enkelt titel i år, så rygterne om Sven-Göran Ericsson som Chelsea-manager kunne blive manet lidt til jorden, men det kan godt være, det bliver svært at vinde noget nu.

Ellers var det en fornøjelse at se Matthew Etherington folde sig ud på venstrekanten for West Ham. Han viste sig at være nøjagtig lige så god, som man for et par år siden kunne få fornemmelsen af, at han kunne blive, når man spillede Championship Manager. Det er en stor fornøjelse at se talenter, man selv engang har købt, blive til noget. Man føler på en måde, at man har været med til at opdage dem, selvom det selvfølgelig er noget sludder.

Championship Manager skifter i øvrigt navn i næste udgave, så det kommer til at hedde Football Manager. Skiftet skyldes, at Sports Interactive har indgået en aftale med Sega, som ejede navnet før. Eidos ejer navnet Championship Manager, så det har været nødvendigt at skifte navn. Selve spillet (med de ændringer, der nødvendigvis er mellem to udgaver) er dog det samme, fordi det er Eidos, der har rettighederne til kildekoden bag spillet.