21/05-05 HSV-Bochum 0-1

Lagt p 22/05-05

Lørdagen brugte jeg sammen med Asger, Malou og Jesper på at komme til og fra Volkspark i Hamburg, hvor HSV spillede sæsonens sidste kamp, mod Bochum. Jeg har været på stadion nogle gange efterhånden, men det var ved at være længe siden. Jeg kan ikke helt huske det, men muligvis var den seneste kamp den uforglemmelige 4-4-kamp mod Juventus i Champions League i efteråret 2000 - nok den bedste kamp, jeg har set live.

I hvert fald var det nu tid til endnu et besøg på et udsolgt AOL Arena, som stadion hedder for tiden. Måske kunne man godt have fundet en bedre kamp end en betydningsløs sidsterundekamp, men for et par måneder siden så det ud til, at HSV skulle spille med om billetter til en overraskende plads i Champions League. Sådan endte det ikke, og at dømme ud fra den ene kamp i denne sæson, jeg har set, er det ikke noget at sige til, at det ikke en gang ender med UEFA Cup.

Hjemmeholdet var nemlig pivringe og kom allerede bagud i det tredje minut, da anfører Daniel van Buyten gav et unødvendigt hjørnespark væk, som Momo Diabang scorede på. van Buytens fremtoning er meget imponerende, men er ikke så god som han ser ud til og laver mange tekniske fejl. Hans makker i centerforsvaret hedder Khalid Boulahrouz og er hollandsk landsholdspiller og meget populær, men spiller mere hårdt end han spiller godt.

På de to backpladser spillede René Klingbeil, som var ualmindelig svag i det offensive og lignede en der aldrig havde spillet pladsen før, og Collin Benjamin. Namibieren var meget bedre til at time sine løb, men har ikke meget boldkontrol og kan ikke drible. I øvrigt gik begge backs i de etablerede angreb så langt frem, at det var næsten umuligt at spille den ud til dem.

Det nødvendiggjorde mange lange bolde, for det meget krævende hjemmepublikum ville ikke finde sig i, at bolden blev spillet baglæns. Blev bolden spillet tilbage til målmand Stefan Wächter, begyndte publikum straks at pifte af holdet, ligesom de i øvrigt gjorde efter begge halvlege, fordi HSV tabte. Indsatsen var nu også sløv, og faktisk havde Bochum de få chancer, der var før pausen. Bochum var uden Peter Madsen, Tommy Bechmann og Søren Colding, men havde Peter Skov-Jensen i målet.

Hamburgs midtbaneopstilling var med en defensiv og en offensiv midtbanespiller, og den sædvanligvis stærke Stefan Beinlich i venstre side. Han havde en forfærdelig dag og misbrugte en kæmpechance efter pausen, og hans evner som dødboldskytte var langt under niveau. Kun Rafael Wicky på den defensive midtbane spillede okay, mens både David Jarolim og den offensive portugiser Almami Moreira blev skiftet ud i pausen.

Heldigt for Hamburg nøjedes man med to udskiftninger i pausen, for i den første løbeduel efter pausen fik japanske Naohiro Takahara en fibersprængning i baglåret og måtte udgå. De indskiftede spillere var Piotr Trochowski, Mehdi Mahdavikia og Sergej Barbarez, og især de to sidstnævnte gjorde en forskel. Hurtige og pågående Takahara stod for nogle af de finere detaljer inden udskiftningen, mens hans makker Emile Mpenza ikke fik meget ud af det som targetspiller. I løbet af halvlegen kom HSV frem til et par kæmpechancer der burde have givet et par mål, og den sidste halve time lagde man Bochum under pres, men afslutningerne var for ringe.

Fodbold i Tyskland er et stykke fra det, vi kender herhjemme. Der bliver ikke taget nogen chancer, og det fører til et hav af frispark og en masse lange bolde. Der spilles næsten ingen bolde på tværs, og det giver en masse usammenhængende spil og tonsvis af dueller. Og så er der mange frispark, som man satser meget på og derfor tager god tid om at tage. Alt i alt en gang usammenhængende fodbold, som ikke lader dansk fodbold meget tilbage at ønske. AaB kunne slå dem alle sammen til hver en tid, det er helt sikkert.