At acceptere det uacceptable

Lagt p 10/05-05

På trods af en dårlig indsats og et klart nederlag til AaB var syv AGF-spillere lørdag efter kampen i byen. Derfor valgte sportsdirektør Brian Steen Nielsen i går at lange bøder og karantæner ud til de pågældende spillere for at statuere et eksempel - og så alligevel ikke. Klubbens to bedste målmænd var nemlig blandt de syv spillere, så for ikke at måtte ty til det 19-årige tredjevalg Lasse Borg, slap Steffen Rasmussen for karantæne.

Hvis man ønsker at statuere et eksempel, nytter det ikke noget, at man gør forskel på spillerne, eller at man i det hele taget tager højde for spillernes status i klubben. Er det uacceptabelt at gå i byen efter et nederlag, må det også være uacceptabelt at gå i byen efter et nederlag, når man er førstemålmand. Det er vel handlingen, man skal straffes for, for sportslige hensyn kan der ikke være mange af, når man i forvejen må undvære seks spillere, og i øvrigt ikke har noget at spille for resten af sæsonen.

AaB fyrede tidligere på sæsonen deres klare førstevalg som angriber for at have slået en medspiller, selvom der ikke var noget oplagt erstatning. Også daværende topscorer Christian Lundberg har fået Lynge Jacobsens hårde næve at føle, da han blev udelukket fra en kamp mod Frem sidste forår for at være mødt op til træning med tømmermænd og tog hjem i stedet for at deltage i eftermiddagstræningen. Et tredje eksempel på konsekvent handling stod Chelsea for, da de fyrede Adrian Mutu for at have løjet om sit narkotikamisbrug og dermed smed en investering på 150 millioner kroner væk, foruden at man måtte klare sæsonen med kun tre angribere.

Bøderne og karantænerne virker lidt som at desperat forsøg fra Brian Steen Nielsen på at virke som en handlekraftig chef og skære igennem, men det er helt håbløst kun at straffe nogle af spillerne, når de alle har lavet det samme. Lige efter kampen i Aalborg sagde Brian Steen til TV3's kameraer, at der skulle nyt blod på holdet til næste kamp, og det har han altså selv sørget for at gøre. Det er påfaldende, at den eneste AGF-spiller, han roste efter kampen, slipper for karantæne. Begrundelsen er, at Lasse Borg ikke vil kunne klare presset som målmand i en superligakamp, men man kan undre sig over, at han er på kontrakt, hvis klubben ikke stoler på ham.

P3-sporten har i øvrigt tidligere på dagen snakket med indehaveren af Tante Olga i Randers, hvor fire af AGF'erne var i byen. Han har sjældent haft kunder, der har bidraget så lidt til omsætningen, og de håndgemæng, der har været rygter om på diverse fan-sider, har han ikke oplevet. Spillerne har altså opført sig pænt, så deres eneste brøde er, at de har vist sig offentligt efter at have tabt en fodboldkamp.

Andenmålmand Rune Pedersen har udtalt, at han nægter at betale bøden, fordi den er latterlig. Derfor regner han ikke med at have nogen fremtid i klubben, og var jeg spiller i AGF, ville jeg overveje min situation eller måske endda forsøge at få holdkammeraterne med på en samlet protest, eventuelt i form af arbejdsnedlæggelse. Sådan en uhyrlig ledelse skal man ikke finde sig i, for det minder jo mest af alt om en historie fra små klubber i Grækenland eller Syditalien.

Hvem bestemmer over din fritid?

Man kan i det hele taget diskutere det rigtige i, at klubben på den måde går ud og giver bøder og karantæner for noget, spillerne laver i deres fritid. Det kan selvfølgelig godt være, de har aftaler om den slags i AGF, men er det rimeligt, at klubben kan udstikke bøder alt efter, hvad man mener er uprofessionelt? Kunne man finde på at give en bøde på 5.000 kroner fordi en spiller blev set i færd med at spise en usund McDonalds-menu, at have været i biografen indtil midnat dagen før en træning og dermed ikke være udhvilet, eller at have undladt at drikke tre liter vand i løbet af dagen - nej vel. Jeg kan ikke se, at det at drikke to øl skulle være mere uprofessionelt end disse ting.

Ingen tvivl om, at mange fans vil føle sig trådt over tæerne, når spillerne går ud og morer sig efter en ringe kamp, men hvis spillerne ikke forstår det, må man forsøge at forklare dem - med dialog - hvordan tingene hænger sammen og bliver udlagt i pressen, hvor en fjer let kan blive til fem høns. Spillerne repræsenterer klubben også i deres fritid, men så længe det ikke er kontraktmæssigt nedfældet, kan man ikke bestemme over, hvad de laver i deres fritid, og slet ikke give bøder for det. Det er i øvrigt ulovligt at give spillerne bøder i henhold til overenskomsten mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen.

Er det normalt, at arbejdsgivere langer bøder ud i størrelsesorden 10-15 % af en månedsløn, hvis en medarbejder leverer en dårlig indsats på arbejdspladsen fredag og i samme weekend opdages på et diskotek eller et værtshus? Kan man virkeligt forlange, at medarbejderne sidder hjemme og skammer sig hele weekenden? Ifølge Brian Steen Nielsen og AGF kan man godt. De sejler lige så meget på ledelsesfronten som de altid har gjort, og lige så meget som de gør på banen. Ynkelig klub.