Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

27/01-04 Eksamen overstået

Lagt p 27/01-04

Så er det endelig sket. Den sidste eksamen på Aalborg Universitet blev i dag overstået, så nu kan jeg kalde mig for bachelor i datalogi. Den sidste eksamen var i Kompleksitet og Beregnelighed og gik monster-dårligt, men da det var en bestået/ikke-bestået-eksamen, gør det ikke så meget.

Selvom eksamen var af typen bestået/ikke-bestået, valgte Hans Hüttel (vores lærer - eller kursusholder, som det hedder) og censor at bedømme vores præstation efter 13-skalaen alligevel. Min lå på et 7-tal, hvilket er min dårligste karakter i mit liv, og jeg har aldrig følt mig så rundt på gulvet til en eksamen, som jeg gjorde i dag.

Heldigvis dummede jeg mig ikke totalt, for så kunne jeg ikke været startet på kandidatoverbygningen i Århus. Den startede i øvrigt allerede i går, så jeg er allerede gået glip af to forelæsninger, idet jeg har været i Aalborg siden lørdag. Jeg fik først torsdag brev om, at jeg skulle starte i mandags, så jeg gad ikke til at lave mine planer om.

ASC-mesterskaber

Lørdag var der AaB Support Club-mesterskaber i indendørs fodbold, hvilket resulterede i en skuffende tredjeplads til FC Blue Boys. Vi vandt ellers de tre første kampe overbevisende, men i den fjerde kamp blev Jesper Meik bortvist for at brokke sig til dommeren, og så var vi kun fire mand, som altså så skulle spille fuld tid i de sidste godt to en halv kamp.

Kort efter, i samme kamp, fik jeg endda et vrid i mit højre knæ, som jo mangler det forreste korsbånd og derfor er slemt ustabilt. Derfor kunne jeg næsten ikke bevæge mig i resten af kampen, men til de næste to kampe var smerten faldet så meget, at jeg kunne spille på trekvart styrke. Det hjalp dog ikke, idet vi tabte alle tre kampe.

Det var egentlig også tåbeligt af mig at spille, for torsdag til træning fik jeg et lille vrid, fordi jeg ramte bolden forkert. Det var ikke noget, der gjorde ondt, men i de næste to dage var jeg en smule øm. Jeg er overbevist om, at det er på grund af den lille hævelse fra det vrid, at jeg vred om lørdag, så fra nu af vil jeg aldrig mere spille, hvis ikke knæet er helt smertefrit.

Jeg har stadig halv-ondt i knæet og kan sikkert ikke spille fodbold den næste uges tid, men en bachelor-grad kan da hjælpe med at afhjælpe savnet.

Mere i samme kategori

Indlæg om mig selv eller andet

Indlæg om min korsbåndsskade

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk