Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Juleferie

Lagt p 17/12-04

Ja, det bliver der ikke noget af i denne omgang. Ingeniørhøjskolen har nemlig været så smart at lægge to af vores eksamener lige efter nytår. Personligt skal jeg op både den 4. og den 5. januar, og herefter har jeg fri resten af måneden. Det betyder, at jeg bliver nødt til at bruge det meste af juleferien på at forberede mig, og det samme gælder de fleste af mine medstuderende.

Det ene af de to fag er obligatorisk, mens det andet følges af cirka to tredjedele af kursisterne. At de så alligevel lægger de to eksamener lige op ad hinanden viser, hvor lidt de har styr på det på Ingeniørhøjskolen. Sidste semester havde jeg eksempelvis to eksamener på samme dag.

I det hele taget kniber det med planlægningen, og de fleste projektafleveringer gennem semestret har ligget oven i hinanden. Desuden er der urealistisk høje forventninger til, hvad man kan nå på den tid, der findes i løbet af et semester. Det projekt, vi afleverede i fredags, endte med en rapport på 150 sider og et tilhørende program, hvilket vi måtte frembringe i løbet af kun seks uger, hvor vi oven i købet havde normal undervisning sideløbende. Det var i øvrigt den femte projektaflevering dette semester, men heldigvis har de andre været af mindre omfang.

Med så store krav til rapporten er det umuligt at lægge noget videre arbejde i selve det at udvikle programmer, som burde være det primære. Vi sad to mand og lavede rapport og en mand kodede, og det burde i allerværste tilfælde være omvendt. Hvordan skal man kunne lære noget relevant, når hele ens tid går med at leve op til fjollede krav som rapportstandarder? Formålet var at få projektet til at ligne noget virkelighedsnært, men ingen i industrien kan vel finde på at stille den slags krav til et seks ugers projekt.

Hele semestret har der været lige så travlt, og derfor har der heller ikke været tid til at læse al den litteratur, man burde. Det giver bagslag sidst på semestret, hvor der skal læses en hel masse op inden eksamen. Hele den sidste uge har jeg siddet og læst til eksamen i Udvikling af Dataprotokoller, og nu skal jeg allerede til at tænke på de to næste eksamener. Her er der ialt omkring 1000 siders pensum - som jeg godt nok har nået at læse en del af gennem semestret - der skal læses, ligesom der skal forberedes oplæg til ialt 22 eksamensspørgsmål. Og det kan kun gøres mellem nu og 4. januar, så det skal nok blive en hyggelig jul. I øvrigt fik jeg 9 i UDPK i går, så det er fint.

Mere i samme kategori

Indlæg om mig selv eller andet

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Kommentarer

Af Jorn Johansen (21/12-04 kl. 16:09)
- What a winch I am glad you have time for that. Just a greeting from AU here to Xmas We hope that you may have a merry one and all the best for the new year.Say hello to the rest of the family,and if you want to I would like you to write to me on a not so publick line. Merry Christmas Love uncle Jorn

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk