27/10-04 Horsens-AaB 2-1 (1-0)

Lagt p 28/10-04

Allerede i første forsøg røg AaB ud af denne sæsons pokalturnering, til AC Horsens, topholdet i 1. division. Nederlaget var så langt fra fortjent bedømt ud fra spil og chancer, men når man ikke scorer på chancerne, betyder det ikke så meget. Skal man se det gode i nederlaget er det, at jeg ikke behøver bekymre mig om at melde afbud til mine bedsteforældres guldbryllup, som står samme dag som pokalfinalen.

Chokstart

Kristoffer Arvhage havde beholdt sin plads i forsvaret på trods af Bård Borgersens tilbagekomst efter fire kampes karantæne, så der var kun én ændring i startopstillingen. Jacob Sørensens skade fra Herfølge-kampen var for slem til at han kunne deltage, så hans plads på højrekanten blev overtaget af Dantas Wellington.

Wellington havde vel knapt rørt bolden, før AaB var bagud. Miki Rasmussen fik rigeligt plads i venstre side af AaBs forsvar, som håbede på en off-side-kendelse fra Claus Bo Larsen. Den kom ikke, så Miki Rasmussen skulle blot sætte Kristoffer Arvhage af med et skarpt træk, før han kunne afslutte fra nært hold. Jimmy Nielsen gav lidt for meget plads i det korte hjørne, og så var kampen på Horsens-præmisser.

Målet gav Horsens den optimisme og tro på tingene, de havde brug for, så i starten af kampen pressede de faktisk AaB godt og kom til flere gode muligheder. Det bedste forsøg havde den tidligere Lyngby- og Farum-spiller Niels Lodberg, da hans skud udefra gav Jimmy Nielsen lidt for store problemer. Han virkede lidt løs i den situation, og det var generelt for holdet.

Spillet kom nemlig ikke til at flyde, og der var usædvanligt mange fejl i opspillet. Den ujævne og dug-glatte bane har sin del af skylden og Horsens forsvarede sig godt, men koncentrationen var nok ikke helt, hvor den skulle være. Det udnyttede hjemmeholdet til at erobre mange bolde, og i kontrafasen var især Martin Heinze, der er udlejet fra Esbjerg, en farlig mand. Også den offensive midtbanespiller Steffen Ernemann var god til at hjælpe de to angribere, og på den måde kom de til nogle afslutninger, ligesom det blev til nogle ikke helt ufarlige dødbolde.

Godt kæmpende Horsens-forsvar

Som halvlegen skred frem fik AaB bedre styr på tingene, og i de sidste 25 minutter så Horsens-spillerne ikke meget til bolden. De havde rigeligt at gøre med at forsvare sig, men alligevel holdt de hele tiden deres angrebspar helt fremme for at kunne true den anden vej. De otte forsvars- og midtbane-spillere var nok til at holde AaB fra de store chancer.

De to kæder stod så kompakt og så lavt, at der ikke var plads til at spille sig igennem på midten. Deres firebackkæde er måske verdenshistoriens højeste bagkæde, så indlæg kunne heller ikke skabe problemer, og skud udefra er der ikke mange AaBere, der mestrer. Rasmus Würtz havde det bedste forsøg, men hans hårde langskud ramte lige forbi trekantssammenføjningen, og ellers var der oftest så hårdt pres på boldholderen, at skuddene blev upræcise.

AaB forsøgte ellers godt nok at spille bolden rundt langs det våde græs, men der var gejsten til forskel på de to hold, så alle huller blev effektivt lukket. Især i AaBs kontrafase var de gode til at komme i vejen, og Allan Gaardes geniale afleveringer kom til at se halvsløje ud, hvad de også flere gange var. Gaarde forsøgte hele tiden at lave den chanceskabende aflevering, og lidt mere tålmodighed fra hans side havde nok været bedre for holdet, og det ville i hvert fald gøre kampen mindre rodet. Bolden var nemlig ikke på AaB-fødder ret længe ad gangen, og selvom den hurtigt blev vundet tilbage, kom der ikke flow i spillet.

Mod slutningen af halvlegen begyndte forsøgene efterhånden også at nærme sig chancer. Wellington havde et hovedstød (!) fra tæt hold på et indlæg fra Rasmus Würtz, der var gået til baglinjen, men afslutningen blev reddet af en godt spillende Søren Jochumsen. Samme målmand stod i vejen for at Allan Olesen kunne score sit første AaB-mål, da han kom ud i fødderne af AaB-backen.

Satsning på indlæg

I pausen udgik Dantas Wellington, der havde spillet en fin første halvleg med mange gode dribleture, men også var blevet sparket ned så mange gange, at han ikke kunne fortsætte. Túlio kom ind i stedet for ham, og AaB gik over til at spille med Martin Ericsson som den offensive i en diamant på midtbanen, med Thomas Augustinussen til højre og Túlio og David Nielsen som de to angribere.

Det var dog Horsens, som endnu en gang kom bedst fra start, for AaB kunne ikke få fat i sit spil i den nye opstilling. Der gik 10-15 minutter med at finde den rette balance i holdet, men herefter stod der til gengæld også AaB på det hele. Det var tydeligt, at AaB nu satsede mere på at komme til indlæg, som Túlio og David Nielsen med hjælp fra de to hovedstødsstærke midtbanekanter skulle forsøge at afslutte på.

Det største problem ved modellen var, at Horsens' forsvarsspillere ikke var krympet i pausen. Indlæggene var heller ikke allesammen lige gode - især havde Allan Olesen problemer med at ramme - men til gengæld kom der ufatteligt mange af dem, og som regel var det de to backs, der stod for dem. Allan Gaarde og Thomas Augustinussen på kanterne søgte meget ind i banen, så backsene blev nødt til at slå indlæggene fra midt på Horsens' banehalvdel. Når feltet er så tæt pakket som det var tilfældet, gør det næsten ingen forskel, om indlægget kommer fra baglinjen eller længere tilbage fra, men forskellen er, at det ikke er muligt at spille skråt tilbage til langskud, hvis man ikke er ved baglinjen.

Martin Ericsson er ikke nogen hovedstødsstærk spiller, så ham så man ikke meget til i kampen, hvilket også hænger sammen med, at han lå i det område, hvor der var allermindst plads. Nogle gange lykkedes det ham at modtage bolden på kanten af forsvaret i venstre side, hvorfor han så kunne udfordre med snævre træk, men plads til afslutning kom der aldrig rigtigt.

Midt i halvlegen kom der pludselig til at stå 2-0, da Steffen Ernemann tog chancen langt ude fra i et kontraangreb. Om bolden blev rettet af eller bare brækkede i luften var svært at se, men Jimmy Nielsen stod under alle omstændigheder som forstenet.

Alt kastet frem til sidst

AaB reagerede med at lægge endnu mere pres på, og chancerne begyndte at komme, hvilket i øvrigt også var tilfældet før målet. Thomas Augustinussen havde en kæmpechance på et hjørnespark fra højre side, men han fik kun snittet bolden, så den røg forbi bageste stolpe, og David Nielsen havde to gange muliheden. Den ene gang headede Túlio bolden ned for fødderne af ham, men fra klods hold sparkede han lige på målmanden. Den anden chance kom i en situation, hvor der stod sytten spillere i en klump på kanten af feltet, og Rasmus Würtz havde bolden midt på Horsens' banehalvdel. Túlio gik lidt ned i banen for at modtage bolden, og på trods af den trange plads fik han spillet bolden igennem til David, som også denne gang afsluttede for dårligt.

Túlio var som sædvanligt god med hovedet, og det var også på hovedstød, han sørgede for at reducere til 2-1. Indlægget kom fra venstre side, og Túlio timede det bedst og kunne med stor overbevisning heade ind i den side, hvor bolden kom fra.

Herefter satsede AaB for alvor, hvilket gav enkelte kontraer, fordi man spillede mand mod mand i forsvaret. Bård Borgersen var kommet ind for Kristoffer Arvhage, men blev smidt helt frem i angrebskæden, hvor der skulle endnu en hovedstødstrussel til. Der var dog ikke gået mange sekunder fra han kom på banen, før han fik en advarsel for at tage bolden med hånden. Bård havde en mulighed for at score med hovedet, men det var Allan Gaarde, der kom tættest på. Hans hovedstød blev dog reddet på stregen, så AaB måtte forlade Horsens Idrætspark som tabere.